Ønskeseddel til Helle

Af Morten Bay 106

Så skete det, der ikke kom som en overraskelse, men dog alligevel var glædeligt: Midten vendte tilbage i dansk politik. Med 2011-valget skete der to historiske ting: Først og fremmest har Danmark fået sin første, kvindelige statsminister (hvilket ikke synes at være en særlig stor historie i medierne – jeg synes, det er fantastisk.) Og derudover har ekstremisterne i Dansk Folkeparti fået modstand fra midten i form af 17 mandater til Det Radikale Venstre og 9 til Liberal Alliance. Som udlandsdansker kan jeg nu forhåbentlig holde op med at skulle skamme mig over at komme fra et land, hvis politik var dikteret af et parti med rødder i den helt ekstreme højrefløj. Måske kan jeg nu holde op med at skulle forklare, at Danmark altså ikke altid har været et land på kanten af brud på menneskerettighederne og  ikke altid har været mål for skarp kritik fra FN og EU, for slet ikke at tale om de lande, Danmark traditionelt betragter som venner og brødre.

I denne anledning vil jeg da gerne lige give mit besyv med, nu hvor Thorning skal i gang med sammensætte sit hold. Hvis det lykkes for Thorning henover de næste dage at lave et regeringsgrundlag, der både indeholder SF og R – og det vil være langt det bedste for Danmark – ville den ønskeseddel, jeg ville sende til Folketingets julemand indeholde de nedenstående ønsker, hvor der ikke er taget højde for personlige stemmetal, da disse ikke foreligger, mens jeg skriver dette.

@Helle: Sørg nu for at få De Radikale med. Din sejr blev snævrere, end mange os havde forventet, fordi Socialdemokraternes styrke ikke ligger i den økonomiske politik. Når De Radikale fik 17 mandater, og dermed flere end din garanterede regeringspartner, SF,  er det et kæmpevink med en vognstang fra befolkningen om, at de ønsker dig på statsministerposten – men ønsker at de radikale tager sig af finanserne. En succesrig formel fra 90’erne, som du sagtens kan bruge igen. Margrethe vil gerne være finansminister. Det vil skabe ro på markederne og i befolkningen, hvis du med det samme sender et signal om, at R vil sørge for at holde jer og SF i skak, når det gælder økonomien.

Dernæst: Udnævn bare Villy til udenrigsminister. Som David Trads ganske rigtigt påpeger, så betyder det ikke et hak, at manden er erklæret socialist. Modsat, hvad mange danskere tror, har vi f.eks. masser af erklærede socialister i USA, så de vil modtage Villy med lige så åbne arme som hans forgængere. Bernie Sanders, der sidder i senatet for staten Vermont, kalder sig f.eks. demokratisk socialist ud fra den europæiske tradition, hvilket betyder, at han i Danmark ville have været Villys partifælle. Og det der med den dårlige accent, det er altså noget man forventer fra en udlænding. Det kan godt være, at danskerne synes, Villy lyder klodset på engelsk. Men så skulle de prøve at lytte til Putin eller Berlusconi, når de forsøger sig.

Men ét sted, du ikke må følge traditionerne, kære Helle, er på kulturministerposten. Traditionelt i S-R-samarbejder er den post tilfaldet Det Radikale Venstre. Men det må du for Claptons skyld ikke gøre denne gang. Det ville nemlig betyde, at posten formodentlig ville falde til Morten Østergaard, der ud over at være sådan een, der bruger uddeling af anti-prostitutions-brochurer som undskyldning for at tage fodbold-VM i Tyskland (selvom prostitutionsforbud slet ikke er Rs politik), også under radikalt udvalgsarbejde har udvist en horribel foragt for ophavsretten , som efterhånden er det eneste finansielle redskab, kunstnere kan klamre sig til.

Nej, du har behov for én, der kan gøre op med det komplet idiotiske kunststøtte-system, der blev etableret under idrætsminister Brian Mikkelsen og som Per Stig Møller ikke ville pille ved. Et system, som topembedsmanden i Kulturministeriet, Poul Backe, havde forsøgt at sælge til to tidligere kulturministre, der dog gudskelov vidste bedre. Men som ”Min-yndlingsopera-er-Phantom-of-the-Opera”-Brian naturligvis åd råt i al sin kulturelle uvidenhed. Mikkelsen gør i øvrigt en ganske ynkelig figur efter valget i sine udtalelser til Kristeligt Dagblad. Tag en tudekiks, Harry Potter!

Så Helle, i dine egne rækker har du en mand, der ikke bare nyder det kulturpolitiske miljøs respekt, men også har opbygget kompetencer igennem flere år: Mogens Jensen. Sæt ham på Kulturminister-pinden. Bed ham så fyre Poul Backe og ansætte Martin Gormsen, der lige nu er en af CopyDans direktører. Han er en god radikal, der ved alt om alt, når det gælder kulturen, dens økonomi og dens diplomati.

Og så skal du lige overrule Margrethe på et enkelt punkt. Der er to ting, man altid har kunnet kritisere Fru Vestager for, og det er klikedannelse og kedsommelighed. I forhold til det sidste har Vestager taget sig sammen. Kære Helle, nu skal du sørge for, at hun gør noget ved det første. Man kommer ikke langt i R-ledelsen, hvis man ikke er blandt Vestagers favoritter. Det kan være, hun er nødt til at ændre den holdning nu, hvor der er masser af nye, unge kræfter i gruppen, men hvis hun alligevel fejler, må du lige samle handsken op.

Kort og godt: Manu Sareen – der ikke er en del af Vestagers inderkreds –  skal være integrationsminister, uanset om Margrethe vil det eller ej. Manden har udrettet mere for integrationen i København og skabt mere dialog mellem de forskellige etniciteter i byen end nogen anden. Nu har du chancen for at sætte en mand til at rette op på Danmarks mildest talt totaldestruerede integrations-omdømme, som ikke bare har respekt i indvandrermiljøerne, men som også evner det særlig diplomati, der skal til for at skille ekstremisterne og bøllerne fra dem, der vil det bedste for Danmark. Og han kan formidle denne forskel til danskerne, hvilket er en stor nødvendighed efter ti år med løgnagtige kampagner fra DF og en VK-politik, der har forsøgt at bilde danskerne ind, at vi kan have vores egen integrationspolitik (hvilket vi jo naturligvis ikke kan, da vi jo er medlem af noget, der hedder EU. Men det var EU bare så længe om at reagere på, til at VKO kunne regere på denne illusion.)

Helle – De resterende ministerposter er jeg sikker på, du kan finde gode kandidater til (dog ville jeg tænke mig rigtig godt om, inden jeg gav indenrigsministerposten til Henrik Sass Larsen…) De ovenstående er dem, vi har mest behov for gode kræfter på lige nu. Det halter med økonomien, omdømmet, integrationen og kulturen i Danmark.

Men jeg er overbevist om, at netop disse tre områder vil blive varetaget bedre end de har været de seneste år i Danmark. Der skal huleme ikke meget til.

106 kommentarer RSS

  1. Af Simon Andersen

    -

    @ Axel Eriksen

    Hold da op, så bitter at være…

    Jeg er ofte rygende uenig med Morten Bay, men han har da ret til sin kritik af den politik der føres…ja af Danmark om han vil.

    Du skal da være glad for at du lever i et land, hvor vi kan kritisere styret og landet lige så tosset vi vil. Ellers må du jo flytte til Kina eller Myanmar. Det er helt op til dig.

  2. Af Maradona Isho

    -

    Manu Sareen? Som integrationsminister?– var det ikke den fjols der synes at det var en fantastisk ide at inddrage en imam, der går ind for stening af kvinder, som mægler i en konflikt mellem en butikskæde og en flok utilpasse nydanskere fra mellemøsten?

  3. Af P P P

    -

    @Morten Bay:
    Det var radikal politik indtil for nylig at forbyde prostitution. Hvad er problemet med at slå 2 fluer med et smæk, så man får formidlet sit budskab også under sin planlagte og private fodboldferie?

    Derudover jeg enig i, at Kulturministeren ikke bør være radikal denne gang. Det er i mine øjne også en for lille post til MØ, som bør få et af de tungere ministerier.

    Manu skal ikke være minister. Han har snigløbet den radikale gruppe i Kbh lidt for tit, og er lidt for meget sit eget projekt. Det vil også være uholdbart for SSF. Den post skal besættes af en sosser.

  4. Af Maradona Isho

    -

    @Assia Zouaoui
    ”Det er fuldstændig urimeligt, at staten skal blande sig i valg af ægtefælle og vurdere vedkommende udfra “nytteværdi” og pointsystem. Det burde være en menneskeret at leve i sit fædreland med sin ægtefælle.”

    Nej da. – DKs velfærdsmodel kan ikke være socialkontor for alverdens mennesker. Der er heller ingen der forbyder dig at gifte dig med en udlændinge. – Hvis en tyrker finder en ægtefælle i et tyrkisk landsby, kan han altid flytte hjem til sit land og bosatte sig der. – der er ingen grund til at åbne grænser, som tilbage i 90’er, hvor en kædeindvandring af palæstinensere og tyrkere fandt sted.

    for Jeg behøver vel næppe at smide kriminalitetsstatistiker fra DST for at belyse en naivt radikalt asylpolitik. Hva? Hva? Hva?

    Jeg støtter for resten tilknytningskravet og 24 års reglen 😉

  5. Af Maradona Isho

    -

    Manu Sareen? Som integrationsminister?– var det ikke ham der synes at det var en fantastisk ide at inddrage en imam, der går ind for stening af kvinder, som mægler i en konflikt mellem en butikskæde og en flok utilpasse nydanskere fra mellemøsten?

  6. Af Lone Jensen

    -

    Yes! Manu som integrationsminister (giv gerne ministeriet et mere nutidigt, værdigt navn 😉

    Jeg er ret vild med hans 10 Dogmer… hvis alle politikere efterlevede dem, så ville DK se anderledes smuk ud.

  7. Af Michael Jensen

    -

    Jeg bliver simpelthen så irriteret når jeg læser om folk der har fået alle deres muligheder, skolegang og uddannelse foræret af Danmark, og så skriver de gudhjælpemig at de skammer sig over at stamme fra Danmark!!??

    På Danmarks vegne vil jeg så tillade mig at skamme mig over at vi ikke har formået at give denne Morten Bay en bedre opdragelse.

  8. Af Frank Leegaard

    -

    @ Axel Eriksen, 17. september 2011 kl. 12:18

    Er der strejft af selverkendelse i pipeline?

    Nuvel. Hovedløs fædrelandskærlighed og -knæfald, er virkeligt til at brække sig over.

    Naturligvis skal man kigge kritisk på såvel sin familie som sit fædreland, hvis begge bevæger sig i en retning som er uforeneligt med ens dybeste overbevisninger.

    Jeg ville fx have svært ved at forklare en iransk dissident hvorfor vi ligesom styret dernede vil forbyde paraboler.

  9. Af Morten Foverskov

    -

    Hvorfor er det fantastisk at en kvinde er blevet statsminister? Sidder talentet da i trusserne?

  10. Af Lars Hansen

    -

    @Maradona Isho

    DK´s velfærdsmodel kan ikke være socialkontor for hele Verden. Så derfor forlanger jeg, at du skal landsforvises, hvis du er dansk statsborger, og deporteres hvis du er udlænding.

    Jeg er således sikker på, at du er en stor belastning for samfundet, og jeg anerkender ikke din ret til at være her på lige fod med os andre. Jeg har ganske vist ikke noget sagligt grundlag for disse formodninger, men sådan mener jeg nu engang, at det er, og det har jeg ret til at mene.

    (Ironi kan forekomme)

  11. Af E L

    -

    Hvorfor er det fantastisk at en kvinde er blevet statsminister? Sidder talentet da i trusserne?
    citat af Morten Foverskov

    JA! Men også lidt i pappladen så trussemagten ikke smutter inden bords. Det krisse krasser. Og skal smøres.

  12. Af Lars Hansen

    -

    @Michael Jensen

    Den politik, der er blevet ført de sidste 10 år, er i lodret modstrid med alle de værdier, som det danske vælfærdssamfund er bygget op omkring. Så derfor er der intet mærkeligt eller modstridende mod, at man kan have nydt gavn af det danske velfærdssamfund og støtte omkring det, men samtidig være flov over, hvad VKO har gjort Danmark til. Nemlig et på samme tid navlebeskuende og selvovervurderende land, der betragter alle udefrakommende med den største mistanke, og i øvrigt behandler en del af sine borgere decideret uanstændigt.

    Der er bestemt ingen grund til, at man som dansker skal være stolt over, at Danmark er blevet et “foregangsland” i den vestlige verden, når det drejer sig om racistisk betonet diskriminationspolitik og dårlig behandling af borgere med udenlandsk statsborgerskab.

  13. Af Lars Hansen

    -

    @Kasper

    Du skriver, at “befolkningen ønsker en stram udlændingepolitik”. Nu var det altså sådan, at Enhedslisten og Radikale gik frem med tilsammen 18 mandater, og det må vist siges at være et vink med en vognstang om, at i hvert fald mange danskere mener, at nok er nok.

    Dit råd om, at en rød regering bør føre Dansk Folkeparti udlændingepolitik er derfor lige så malplaceret som det er urealistisk.

    Jeg tror, du har ret i, at et flertal af danskerne ikke ønsker fuldstændig åbne grænser eller en massivt meget større indvandring. Men jeg er stensikker på, at der er masser af den nuværende lovgivning, som et stort flertal af danskerne meget nemt kan leve uden og på ingen måde vil savne, når/hvis en rød regering ændrer den.

    Så sent som i dag har jeg på et onlineforum læst et indlæg fra en ulykkelig dansker, hvis kone fik opholdstilladelse for 1½ år siden. Som noget rent rutinemæssigt skal den så forlænges efter 2 år. Parret troede derfor, at opholdstilladelsen galdt i 2 år fra det tidspunkt, hvor den var givet. Men den galdt i stedet i 2 år fra det tidspunkt, hvor de havde søgt. Og derfor fik de først søgt om forlængelse dagen efter, at den var udløbet.

    Tidligere ville det ikke have været noget problem. Men pga. krav fra Dansk Folkeparti blev loven sidste år ændret. Så nu skal kvinden forlade Danmark, og derefter skal de starte helt forfra med at søge om en ny opholdstilladelse.

    Jeg tror faktisk ikke, at ret mange danskere vil opfatte det som et problem og protestere, hvis en ny regering holder op med at behandle folk på den måde.

    Og sådan er der masser af ting i udlændingelovgivningen, som ingen ud over de mest hårdkogte racister i Dansk Folkeparti vil savne, når/hvis en ny regering afskaffer dem.

  14. Af E L

    -

    @Lars Hansen

    Jamen nu har du jo fået magten. Så må du lytte til andre end din egen navle. At tro at begrænsninger over for udlændinge kan du kun takke din egen tankegang og de udlændinge som har gjort vold på Danmark og Danskerne. Det har Danskerne ret til at værge sig imod. Det troede jeg du var så demokratisk at du vidste. Men jeg tog altså fejl.

    Så nu er magten masivt kommet til de følelses kolde navlebeskuerne som tabte. Følelses kolde fordi de ikke kan se at de gør andre undst med deres følelser som de ikke har styr på. På linie med at en hyænere ikke kan forstå at vildtet ikke lægger sig selv ned så ådselsæderen hyænen har et veldækket tag selv bord for sig.

    Måske skulle jeg anbefale dig en af disse indoktrinerende psykologer så du kan lære det. Og brække dig i lange baner.

    Undskyld jeg har ikke noget personligt i mod dig, kun dine sjofle indlæg.

  15. Af Axel Eriksen

    -

    Til Frank! Folk kan have forskellige meninger – og diskutere det her på nettet – eller gennem læsrbreve!
    Men måske er jeg lodret uenig med en tidligere radikal minister, der udtalte: “Jeg brækker mig, hvis jeg ser et dansk flag”! Gerner Nielsen hed hun!

    Hvorfor kan man ikke være dansker – uden at nedgøre alt dansk?

  16. Af Frank Leegaard

    -

    @ Axel Eriksen, 17. september 2011 kl. 15:47

    Mangt et dansk flag er nu også misbrugt af fjolser der ikke havde argumenter eller intellekt til at forklare en aktion.

    Det er du vel ikke uenig i?

  17. Af Axel Eriksen

    -

    Nej, jeg er enig! En del er blevet misbrugt – på både den ene eller anden måde!
    De flag, der er brændt af andengenerationsindvandrere er vel et eksempel! Og jeg er faktisk også godt træt af, at se det vifte som et andet eksempel på, at man er pæredansk!
    Men trods alt symboliserer Dannebrog Danmark – uanset om det bliver brugt eller misbrugt af den ene eller anden gruppe!!

  18. Af Axel Eriksen

    -

    Så kan man bo i USA – og være “bedrevidende” – selv om man ikke ved noget om Danmark!

  19. Af Maradona Isho

    -

    @Lars Larsen

    Meget godt betragtninger der, Lars. Hvis man har opnået statsborgerskabet kan man ikke udvises, da Danmark er bundet af konventioner. Godt for Danmark og retsstaten, skidt for Dansk Folkeparti. Men præcist derfor behøver man ikke forhindres i at filosofere konsekvenser: hver gang en bekvemlighedsflygtning eller en ægtefælle fra de anatolske bjerge ville få asyl her, hvis altså Radikal politik føres igennem, kunne man hjælpe 1000 andre i nærområdet.

    USA og Canada har i større og mindre grad pointsystemer, der på sigt skal tiltrække højtuddannede. – Så naturligvis er det noget ævl at slynge med begreber som ”uanstændigt” og ”racisme” blot fordi flertallet (bl.a. mig) ikke kan se det geniale i at give asyl til en hel palæstinensiske flygtningelejr eller at herboende tyrkere, der ikke kan score på hjemmebane, skal hente en ægtefælle i en landsby ude i Anatolien.

    Jeg er ikke helt med på hvordan jeg belaster samfundet, da mit verdenssyn trods alt er meget liberalt og vestligt indstillet. Så her falder 10’øren næppe ned. – Men hvis det er statskassen du tænker på, så rammer du plet i at jeg belaster den, da jeg, med overvejende sandsynlighed, flytter enten til Chicago eller Bilbao, så snart jeg gennemfører min lang videregående uddannelse.

  20. Af Preben Brandenhoff MD

    -

    Til Morten Bay:
    “Som udlandsdansker kan jeg nu forhåbentlig holde op med at skulle skamme mig over at komme fra et land, hvis politik var dikteret af et parti med rødder i den helt ekstreme højrefløj. Måske kan jeg nu holde op med at skulle forklare, at Danmark altså ikke altid har været et land på kanten af brud på menneskerettighederne og ikke altid har været mål for skarp kritik fra FN og EU,…..”
    Det er jo altid beklageligt, når man skammer sig over sit eget fædreland, hvadenten man bor der eller som Morten Bay bor i USA.
    Jeg er også udlandsdansker og bor også i USA, og jeg skammer mig over at Morten Bay, som tager penge for at “oplyse” andre mennesker åbenbart enten fortier eller helt forbiser, at han p.t. bor i et land, USA, “hvis politik er dikteret af et parti med rødder i den helt ekstreme højrefløj”, nemlig republikanerne. Pia Kjærsgård er en ren kattekilling og nærmest socialist, sammenlignet med nogle af de republikanere, der nu søger at blive USA’s næste præsident. Et land hvor man har dødsstraf, og hvor man i Texas har henrettet over 230 mennesker inden for de sidste 8-10 år, nogle måske uretfærdigt, et land som har indespærret og tortureret mennesker uden retssag i over 10 år med henvisning til “the war on terrorism”, et land som overvåger ens telefonsamtaler og anden elektronisk kommunikation uden dommerkendelse, og et land hvor 10% af befolkningen er uden sygesikring trods det at vi bruger flere penge på “healthcare” end resten af verden tilsammen, og hvor børnedødeligheden i nogle stater er på højde med tredje verdens lande, og til slut et land hvor racismen er uden sammenligning med hvad vi oplever i Danmark og hvor slaveriet eksisterer i bedste velgående(12 mill illegale indvandrere, hvor af nogle sikkert gør rent og vasker tøj for MB) Det er det land, man må antage MB er stolt over at bo i, og som han formentlig priser højt når han for penge taler til store amerikanske corporations. Jeg vil foreslå MB at starte med at skamme sig over sig selv.

  21. Af Jean Thierry

    -

    Det er farlige fordomme og myter, der trives her på kommentarerne til bloggen. Jeg behøver vel ikke at minde om, hvad den slags kan føre til i værste fald?

    A-B-F-Ø fik faktisk et flertal af stemmerne i selve Danmark.

    Enhedslisten ønsker ikke en blodig revolution, men at alt skal være demokratisk styret, også økonomien herunder produktionen. Det kan man være for eller imod, men det er i hvert fald hverken blodigt eller udemokratisk.

  22. Af Peter Jensen

    -

    Morten Bay synes ikke at medierne har gjort nok ud af at vi får en kvindelig statsminister. Men hvis man ellers har set dansk tv de sidste par dage, vil man have bemærket at journalisterne dårligt kunne udtale to sætninger, uden at den ene var “Danmarks første kvindelige statsminister”. Og aviserne har iøvrigt skrevet om de tre kvinder der deler magten, og bevidst overset Villy som en del af dette selskab, fordi det ikke passede ind i den gode historie. Så hvis det ikke er udtryk for tilstrækkelig fokus på dette område, hvad skal der så til?

    Med henblik på at være flov over at være dansker, så har jeg læst en række avislæseres online-kommentarer på udenlandske, bl.a. tyske, hjemmesider. Og her er den dominerende tendens, at man ærger sig grundigt over, og opfatter det som en dumhed, at danskerne nu måske vil lempe på såvel indvandringslovgivningen som grænsekontrollen. Så om der er grund til flovhed, må afhænge af hvem man forholder sig til.

  23. Af E L

    -

    Jeg vil tro at de i enhedslisten sige at de godt kan fjerne paragraffen om at skyde deres politiske modstandere, Men de gør det alligevel.

    De gjordet da de tabte andens verdens krig. Så skulle de lige hævnet de personer de havde skrevet på små usle slibrige fettede sedler som skulle henrettes når gammelkommunisterne fik magten.

    Det gjorde de så ikke. Derfor drog de rundt i lastnbiler og henrettede dem alligevel.

    De sidder nu ved magten. Kvinderne har stemt dem ind. Hvilken en befriende kvinde kamp. Fri for al skyld fra fortiden og nutiden. Nu sidder de og fniser tøset ved partileder runderne over mændene. Disse i deres øjne latterlige trætte mænd som interesserer sig for økonomi og landets økonomiske overlevelse.

    Skal vi give disse kvinder fjorten dage før de kaster de lela bleer og kaster magten i pia kjærsgård hænder?

  24. Af E L

    -

    Inden uhyggen breder sig. Og mørkere kræfter kommer til, som i sovjet.

  25. Af Assia Zouaoui

    -

    @Maradona Isho
    Det er en ren principsag, at man har ret til at bo i sit fædreland med sin ægtefælle. Det handler for så vidt ikke om udlændinge, men slet og ret om rimelighed.

    Når du drager socialkontorer ind i debatten og dermed forsøger at illudere, at det er de offentlige kasser frem for den danske ægtefælle, der er tiltrækningen, gør du dig desværre skyldig i både sandhedsforvanskning og en alvorlig misforståelse, så lad os få den aflivet med det samme:

    Man har til din orientering ikke pr. automatik adgang til de offentlige kasser, blot fordi man er gift med en dansk statsborger. Den danske ægtefælle har forsøgerpligt i forhold til sin udenlandske ægtefælle, hvis parret ønsker at leve i Danmark.

    Og sådan har det været længe, hvilket du ville have vidst, om du havde befundet dig tættere på virkeligheden end på ideologisk tågesnak.

  26. Af M. Larsen

    -

    Det virker underligt på mig at nogle af jer “kloge-aager” som Berlingske har ladet skrive artikler er så mærkværdigt røde som I er. En Trads sidder endda i USA og skriver at Søvndal er da OK som udenrigsminister, at Helle er OK som statsminister og at det er “trist at Khader er ude nu” o.s.v. o.s.v.! Nu blev sagen jo den at de borgerlige fik flest stemmer, men pga Kristendemokraternes 0,8% vandt man ikke!! OG, OG,OG p.ga Barfodens selvmord eller rettere mord på sine egen og alle borgerlige.
    Ellers havde blå blok jo vundet komfortabelt.
    Man kan kun og kun sige stakkels Danmark – og vent og se hvad der nu sker! Folk aner simpelthen ikke hvad de er kommet til at gøre – ret mange må have store tømmermænd i dag og de kommende måneder (forhåbentlig ikke år).

  27. Af Frank Leegaard

    -

    @ Simon Andersen, 16. september 2011 kl. 14:23

    Havde kæreste i Californien i sluthalvfemserne.

    Der var leveomkostninger meget sammenlignelige.

    Frem for alt rådighedsbeløbet.

  28. Af Frank Leegaard

    -

    @ Preben Brandenhoff MD, 17. september 2011 kl. 19:55

    Det er vel Morten Bays egen sag, hvor han sætter barren for sin “skammegrænse”?

    Det er verdens dårligste argument at fortælle at fordi andre gør noget værre, kan en udåd accepteres.

  29. Af Frank Leegaard

    -

    @ Axel Eriksen, 17. september 2011 kl. 19:07

    Morten Bay udfolder da tifold mere klarsyn om DK end du gør.

    Din reaktion på danskheden, eller manglen på samme, er da ureflekteret nationalisme.

    Det tilkommer da heller ikke dig at være dommer over hvad MB skal skamme sig over.

    Den dårlige kammerat er den der stikker hovedet i busken, i stedet for at kritisere og hjælpe dig, hvis du kommer ud i vildfarelser.

    Modsat er den reflekterende og kritiserende kammerat, der giver dig tørt på, når du dummer dig, din allerbedste og mest værdifulde ven.

    Alle har så ikke evner til fatte denne sammenhæng.

  30. Af Maradona Isho

    -

    @Assia Zouaoui

    Der er, som tidligere sagt, ingen der forhindre nydanskere i at gifte sig med en ægtefælle fra sit fædreland. – Hvis nu en tyrker finder kærligheden i en landsby i de anatolske bjerge, kan han gifte sig og bosatte sig der. Kærligheden overvinder som bekendt alt.

    Jeg ser helst at nydanskere gifter sig med en herfra og for siden at bygge videre herfra, i stede for at hente en potentielt ægtefælle udefra, med den resultat at den ene derved starter helt forfra med at vænne sig til landet. – så hvorfor ikke konstruere fantastiske regler som 24 års reglen og tilknytningskravet, for at få indvandrere til at gifte sig med en i Kongeriget og dermed forstærke deres tilknytning til Danmark, arbejdsmarked, mentalitet og hvad nu det måtte indebære.

    For en af min bedste, men noget ældre ven blev udsat for planlagt ægteskab i år 2001 under SR-regeringen, hvilket var det største nedtur i hans liv – Efter at jeg har hørt om hans oplevelse og den måde han blev presset på, er jeg overhoved slet ikke i tvivl om at den situation han havnede i, sagtens ville havde været undgået med 24 års reglen og tilknytningskravet… medmindre hans familie gad tage den seje, trælse og lange træk og flytte til Sverige.(men så har DK i hvert faldt gjort sin pligt )

    Du skriver: ”Den danske ægtefælle har forsøgerpligt i forhold til sin udenlandske ægtefælle, hvis parret ønsker at leve i Danmark. Og sådan har det været længe”

    Okay? – forsørgerpligtens grad af betydning harmonier ikke helt med det jeg blev fortalt. Jeg blev netop fortalt af den pågældende ven, at hans familie fik hans ægtefælle til Danmark uden det store krav og besvær dengang under SR-regeringens regler. Så enten er det min ven der pyntede og løj mig i ansigtet, eller også er det dig der ikke har styr på reglerne eller praksis om dengang og nu.

    Du skriver videre: ”… hvilket du ville have vidst, om du havde befundet dig tættere på virkeligheden end på ideologisk tågesnak.”

    Det er ikke tågesnak at jeg synes at det er en elendigt ide at palæstinensere og tyrkere får fri pas til at hente en ægtefælle i landsbyen fra det land han er udvandret fra. Det er heller ikke tågesnak at man ikke synes man har brug for flere taxachauffør eller pizzabagere, og i særdeleshed ikke når vi har en bunke der er på førtidspension.

    Ideologisk tågesnak er når dine partifæller argumenterer imod 24 års reglen eller tilknytningskrav med lakoniske respons efterfulgt af klicher som ”uanstændigt” og ”umenneskeligt”.

    …eller når fx din partiformand, Margrethe Vestager, fravælge den lokale folkeskole med en stor andele af tosprogede, for sidenhen at sende dem på en anden folkeskole længere væk fra hjemmet hvor andele af tosprogede er langt lavere:

    http://www.religion.dk/laeserdebat/traad/11821?post_id=55258#post_55258

    Og det kan jeg naturligvis ikke tage alvorligt, når din partiformands og Radikal politik netop opmuntrere til denne kedelige tendens.

    PS: Fik jeg nævnt at jeg støtter 24 års reglen og tilknytningskravet?

  31. Af Thomas Borgsmidt

    -

    1) Jeg tror det vil være klogt, at give SF mange; men små ministerposter: De har INGEN erfaring med at tumle embedsmænd – og få det bedste ud af dem.

    2)Nu tror jeg du skal være lidt varsom med at bruge Vermont til noget som helst på nationalt plan.
    a) Jeg mener, at Vermont – sammen med Rhode Island – er de eneste stater, der har flere senatorer end repræsentanter i kongressen – så….
    b) Vermont er nok den stat, der minder MEST om Danmark.

  32. Af Ejler Ottesen

    -

    Hvorfor skriver du om danske valgresultater og publicerer din politiske observans?

    Vende tilbage til midten i danske politik?

    Den såkaldte midte skal regere baseret på det radikale midterparti og enhedslisten, som tilsyneladende er baseret på gammelkommunistiske dogmer.

    Med et SF som taber stemmer til et yderligtgående venstreorienteret parti bliver de næppe enige om noget som helst andet end eventuelt at danne regering.

    Begge de 2 fløje stiller allerede nu skrappe modstridende krav og selv SF stiller krav, som ikke KAN forenes med de radikale, hvis Margrethe står ved hvad hun siger.

    Hvad med at skrive om det uretfærdige i, at udlandsdanskere ikke kan stemme? Hvor mange udlandsdanskere findes der? Er det 200.000 eller 700.000?

  33. Af kim laursen

    -

    Ekstremisterne i LA og EL holdes uden for indflydelse.

    De reaktionære og røde uansvarlige overbud har tiltrukket husarerne, men vil ikke få indflydelse.

  34. Af Axel Eriksen

    -

    Frank Leegaard – en af fordelene ved at bo i et demokratisk land med ytringsfrihed er: Man kan sige sin mening! Det kan du – det kan jeg! Om en har tifold mere ret end en anden, er du vist næppe den rette til at afgøre!

  35. Af Simon Andersen

    -

    @ Frank Leegaard

    Californien er meget dyrere end langt de fleste andre stater, men leveomkostningerne er stadig ikke i nærheden af Danmark, med mindre du bor i Malibu, Newport Beach eller San Francisco.

    At rådighedsbeløbet kan sammenlignes betyder jo ikke meget, hvis alting koster det dobbelte.

  36. Af Frank Leegaard

    -

    @ Axel Eriksen, 18. september 2011 kl. 12:05

    Jeg mener så heller ikke at have forsøgt at forhindre at folk udøver sin grundlovssikrede rettighed.

    Tværtimod vil jeg modsat, fx Pia K kæmpe for denne kan trives så godt som muligt.

  37. Af Frank Leegaard

    -

    @ Simon Andersen, 18. september 2011 kl. 12:30

    Jeg var i Davis, en campusby mellem Sacramento og San Francisco.

    For øvrigt begår du “amerikanerfejlen”. De tror at europa og DK er et skidt.

    CA og DK er meget sammenlignelige stater.

  38. Af Frank Leegaard

    -

    Hvad med at skrive om det uretfærdige i, at udlandsdanskere ikke kan stemme? Hvor mange udlandsdanskere findes der? Er det 200.000 eller 700.000?

    Skrevet af Ejler Ottesen, 18. september 2011 kl. 08:53

    Hvis du havde fulgt med i timen, ville du have vidst at han allerede har berørt emnet.

    Gugl selv.

  39. Af Axel Eriksen

    -

    Frank Leegaard! Hvad Pia K. mener er ikke mit problem!
    Når Henrik Sass mener, at mediestøtten skal fjernes fra “borgerlige” aviser, så er det vist nærmere dit!
    I bund og grund er det dog et fælles “problem”! Ytringsfriheden skal IKKE begrænses!

  40. Af Simon Andersen

    -

    @ Frank Leegaard

    Jeg bliver nødt til at spørge om du overhovedet ved hvad rådighedbeløb betyder? Det lyder som om du sætter lighedstegn mellem rådighedsbeløb og leveomkostninger…

    Leveomkostningerne i Californien som HELHED er ikke i nærheden af leveomkostningerne i Danmark. Men Californien er til gengæld den stat hvor de er tættest på Danmark.

    Hvis du tager USA som helhed er leveomkostningerne betragteligt lavere.

  41. Af Maradona Isho

    -

    Jeg har 2 indlægge til henholdsvis Lars Larsen og Assia Zouaoui, som siden i går stadigvæk sidder i spamfiltret. – og af en eller anden grund har de kulturradikales lejrsvend af Morten Bay endnu ikke frigivet dem.

  42. Af Frank Leegaard

    -

    @ Simon Andersen, 18. september 2011 kl. 14:15

    Mjow – Jeg skulle nok mene at jeg ved hvad rådighedsbeløb betyder. :-/

    Jeg gider dog ikke en detaildiskussion a la Netto vs Rema1000.

    Find noget konkret statistik på det – hvis spørgsmålet er dig vigtigt.

    Min egen oplevelse af det, var at nogle ironiske ting var en del dyrere: Kaffe, bananer, kød.

    Benzin kostede en fjerdedel, men den er jo en klassisker: Levis og Dockers var også mellem en tredje- og en fjerdedel.

    En bøjle på tænderne til 1 stk barn var cirka 120K (og ja – de færreste har dentalplan) og sådan kunne vi blive ved.

    Jeg tror du er blevet benovet af de ting du forvejen vidste var svinebillige og svælgede i det.

  43. Af Frank Leegaard

    -

    @ Simon Andersen, 18. september 2011 kl. 14:15

    Åh – Nu ved jeg hvad du mener:

    Man kunne jo få en Big Mac til omkring 1$ 🙂

  44. Af Axel Eriksen

    -

    Så er debatten vist afsporet! Rådighedsbløb og leveomkostninger i Californien rager vist flertallet af danskerne så lidt! De er vel de færreste, der kan og vil emigrere dertil – selv om næsten halvdelen havde lyst til at komme væk fra DK – med de udsigter, der truer! Den eneste trussel er åbenbart en vis MB! Ville godt nok ikke have ham til nabo!

  45. Af Michael Andersen

    -

    @Jens Andersen

    …tror du virkelig at vi skal vente så længe som 2.5 år før vi skal til valg igen ?? 🙂

  46. Af Lasse Dam

    -

    hvem i h…… er Morten Bay????? undertegnede har rejst hele verden rundt i mange mange år….har ALDRIG mødt NORMALE udlændinge der har skoset Danmark – tværtimod. Du opholder dig i USA og bluiv endelig der….du omgås formentlig kun Elitære amerikanere – som dig selv _ for AMINDELIGE amerikaner aner INTET om Danmark og rent faktisk heller ikke om deres eget land….Du minder mig desværre om Uffe Gustav Nymand…der kun kan kaste smuds på sine landsmænd…lad dine SKRIBLERIER komme til udtryk i amerikanske medier….please stay out from B.

  47. Af Simon Andersen

    -

    @ Frank Leegaard

    “En bøjle på tænderne til 1 stk barn var cirka 120K (og ja – de færreste har dentalplan) og sådan kunne vi blive ved.”

    Ja, for amerikanerne er jo kendt for deres dårlige tænder…eller var det nu omvendt??

  48. Af Martin Larsen

    -

    Nu har jeg de sidste 15 år næsten været mere i Los Angeles end Danmark. Og en “Frank Leegaards” kommentarer gider jeg dårligt kommentere. Han ved åbenbart intet om Californien.
    Det jeg imidlertid har sagt om f.eks. den nye Berlin-mur = betalingsringen vi skal have omkring først København (sikkert senere også andre byer) – er at så siger de røde at det bliver billigere at bruge busser m.m.!!!! I DK koster det mig 18 kr. for at køre 8 km. I Los Angeles koster det mig præcis een krone og 75 øre!!! Og så er det i Rapidbus (hurtigbus).!!!! DE røde vil jo kun een ting og det er flå os og flå os om og om igen.

  49. Af Peter Hansen

    -

    Nu skal vi have gjort op med pension og andre offentlige ydelser til alle folketingsmedlemmer.
    Det skal IKKE være muligt at få Pension som minister før man er 67, og procents satsen skal kun være 8%. Børnepension, KUN hvis man har børn under 21 og er over 67. Alle folketingsmedlemmer skal gennemgåes for alle offentlig ydelser og der skal skæres over en bred kam.

  50. Af Frank Leegaard

    -

    @ Simon Andersen, 18. september 2011 kl. 18:11

    Jeg skal ærligt erkende at jeg ikke har tjekket hvorvidt den gennemsnitlige amerikaner havde skæve tænder :-E

Kommentarer er lukket.