”No Taxation Without Representation!”

Af Morten Bay 34

Jeg undskylder på forhånd, at jeg nu har TO indlæg liggende med engelske overskrifter, da dette nok skal falde nogen for brystet. Det første var dog en reference til en glimrende film, den anden her har en langt større historisk betydning. Det er nemlig et kampråb, som opstod et sted i midten af 1700-tallet i de daværende britiske kolonier, i det, vi idag kender som USA. Kampråbet er udtryk for en frustration over at blive beskattet uden at have medindflydelse på, hvordan ens hårdt tjente penge bliver brugt.

Kolonisterne i de britiske kolonier i Amerika var frustrerede over, at den britiske kolonimagt kun tildelte dem meget lidt indflydelse i parlamentet i London, til trods for at de betalte skat til kongen. Det var en af de helt store årsager til at kolonierne erklærede deres uafhængighed i 1776 og førte krig mod englænderne i næsten otte år, førende til oprettelsen af Amerikas Forenede Stater. Den lokale Boston-politiker, John Otis, skal i perioden have sagt at ”beskatning uden demokratisk repræsentation er tyranni!”

Så langt vil jeg ikke gå i Danmarks tilfælde. Men det er alligevel et faktum, at vi er en hel del udlandsdanskere, der sidder i samme situation som indbyggerne i de britiske kolonier.

Jeg betaler stadig skat ind i den danske statskasse, men har ikke en eneste mulighed for at påvirke, hvordan mine penge bliver brugt.

Hvordan nu det?

Som man kan læse i denne artikel fra Politiken, er der lige nu opstand i Danes Worldwide, fordi vi endnu engang går til valg, uden at danske statsborgere i udlandet har stemmeret. Det vil sige, hvis man kun opholder sig i udlandet i to år, er det ikke noget problem, man skal bare huske at registrere sig på Borgerservice, inden man flytter ud af landet. Men det gælder kun i de første to år. Og er der ikke noget valg udskrevet i den periode, er det bare ærgerligt. Det er formodentlig den største årsag til at der, ud af de 150.000 danske statsborgere, der bor i udlandet, kun er ca. 5.000 mennesker, der stemmer ved valgene.

Man kan argumentere for, at man ikke bør kunne øve indflydelse på et land, man ikke bor i. Det er umiddelbart et fornuftigt argument. Hvorfor skulle min stemme tælle med  til at drage beslutninger, der påvirker andre danskere, men ikke min egen hverdag? Er det fair, at min stemme er med til at bestemme, hvor hurtigt, man må køre på motorvejene i Danmark, når jeg ikke selv kører på dem?

Måske ikke.

Men når jeg betaler skat i Danmark, så er det en anden sag.

Jeg er det, der hedder ”begrænset skattepligtig” til Danmark. Jeg er ikke fuldkommen fritaget for at betale skat i Danmark, fordi jeg blandt andet stadig er medejer at en ejendom, der dog er lejet ud og dermed ikke giver mig ”fast bopæl” i grundlovens termer. Det er såmænd bare en villalejlighed, min eks-kone og jeg ejer sammen, og som vi kun ville kunne sælge med et kæmpetab på grund af boligmarkedet lige nu. Så vi venter naturligvis og lejer den ud i mellemtiden.

Derudover modtager jeg royalties for de bøger og den musik, jeg har udgivet i Danmark – det gør mig også begrænset skattepligtig. Danske mediers regnskabsafdelinger er ikke specielt internationalt orienterede, så derfor er jeg også nødt til at opretholde et firma i Danmark, som jeg kan fakturere mine freelance-artikler fra. Alt sammen gør mig altså ”begrænset skattepligtig” til Danmark. Men jeg kan ikke stemme. Så jeg er altså offer for ”taxation without representation.”

Det er et demokratisk problem, som rigtig mange politikere på begge sider af midten giver udtryk for bør ændres, jf. artiklen i Politiken.

Lige bortset fra Socialdemokraterne, hvorfra kommunalordfører Rasmus Prehn kommer med denne udtalelse, der mildest talt viser en manglende indsigt i realiteterne:

” »Jeg synes, at der er en god sammenhæng mellem, at man bor et sted, og at det er der, man udøver sit demokrati«

Det er ikke mange nationer, der vil give stemmeret til ikke-statsborgere. Det gælder f.eks. også USA, hvor jeg nu har permanent opholdstilladelse, og dermed samme adgang til de offentlige ydelser, jeg betaler skat til, som alle andre. Det eneste, jeg ikke kan, er at stemme. Og med rette. Hvis økonomiske interesser alene var afgørende for, hvor man kunne stemme, levede vi nok i et corporatokrati, hvor borgerrettighederne var erstattet af aktionærrettigheder. Men når man både yder sit til et samfund, OG er statsborger i det samfund, er det svært at argumentere for, hvorfor man ikke skal have demokratisk indflydelse.

Det er uretfærdigt nok, at jeg – til trods for, at jeg betaler for dem – ikke har adgang til offentlige ydelser som sundhedsvæsenet i Danmark (eftersom jeg har skullet aflevere mit sygesikringsbevis), ikke kan låne på bibliotekerne og så videre.

Men da Danmark er en af de få nationer i verden, der ikke tillader dobbelt statsborgerskab (lige så latterligt som valgproblematikken, set i lyset af Danmarks internationale ambitionsniveau), kan jeg kun få lov at udøve min demokratiske og menneskeretssikrede indflydelse ved at frasige mig mit danske statsborgerskab.

OGSÅ selvom jeg stadig betaler skat i Danmark.

Det kan i øvrigt først ske efter lige under fem år, hvilket er den periode, man skal have været permanent bosiddende i USA for at få lov at søge om at blive statsborger. Jeg er med andre ord i minimum fem år fanget i et demokratisk limbo, hvor jeg ingen demokratisk indflydelse har nogle steder.

For de danskere, der bor i Sverige, er det endnu værre. De fleste arbejder nemlig i Danmark, så ud over, at flere af dem sikkert også er begrænset skattepligtige til Danmark, betaler de moms i Danmark, broafgifter i massevis (hvem sagde betalingsring?) og er gennem deres arbejdsplads med til at spytte millioner i statskassen.

Skal dette ikke honoreres med indflydelse på, hvordan staten bruger deres penge?

Alt det ovenstående er naturligvis et luksusproblem. Der er langt større problemer at tage fat på i Danmark, og det har der været i de ti år, VKO-blokken har smadret landet til ukendelighed, moralsk og økonomisk. Hvis vores politikere havde én time at dedikere til mine ønsker, ville jeg naturligvis hellere, at de brugte en halv time på at skabe vækst og jobs og en halv time på at trække os væk fra den dans på kanten af brud på menneskerettighederne og almindelig anstændighed, som udlændingepolitikken er udtryk for. Og jeg har fuld forståelse for, at vores grundlov er så dumt formuleret, at vi er nødt til at sætte en større proces igang for at få ændret ovenstående.

Men efterhånden, som vores internationale ambitioner vokser, som globaliseringen når sin fulde gennemførelse, og som EU-forbeholdene falder væk og integrationen med unionen bliver større, bør vi nok se nærmere på såvel dobbelt statsborgerskab såvel som opgør med ”taxation without representation.”

Om ikke andet fortjener vi nogle politikere, der har indsigt i sagerne og ikke udtaler sig lige så uinformeret som Rasmus Prehn.

34 kommentarer RSS

  1. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jeg har faktisk overvejet om jeg ved dette valg bør tage mig sammen og skrive en formel klage til udvalg for valgs prøvelse inden selve valghandling og påklage at valghandlingen er grundlovsstridig og udemokratisk.

    Min fortolkning af grundloven bygger på princippet at fast bopæl i riget er et begreb der optræder i grundloven og som giver rettigheder og forpligtigelser.

    Jeg fortolker det således, at det betyder at alle danske love skal anvende samme definition af fast bopæl i riget, dvs uanset om det er negative eller positive rettigheder.

    Det er ikke tilfældet idag når man ser på
    – Skattelovgivning
    – Familiesammenføringslovgivning
    – Regelsæt der afgører om det er danske regler der gælder eller EU-regler såsom arbejdskraftens frie bevægelighed
    – Valgret
    – Regler for opnåelse af statsborgerskab
    osv

    Ofte ser man at nogle ministerier vil sige

    Denne borger har denne forpligtigelse eller er omfattet af dette sæt regler fordi han De Facto har fast bopæl i riget

    Samtidig vil andre ministerier sige

    Denne borger er ikke omfattet af disse rettigheder da han De Facto har fast bopæl i udlandet.

    I forbindelse med forrige valg morede jeg mig med at politianmelde folketinget for vedtagelse af en grundlovs-stridig valglov.

    Roskilde politi sendte i sagens natur anmeldelsen videre til realitetsbehandling hos Københavns Politi med argumentet. Den anklagede har fast bopæl i København

    Københavns Politi konkluderede at de ikke kunne gå videre med sagen da Folketinget ikke kan idømmes nogen straf da der ikke er nogen lov som siger at folketinget kan idømmes en straf.

    Min konklusion:
    Politiet siger at Folketinget har ret til De Facto at begå statskup ved at vedtage grundlovsstridige love sålænge Folketinget ikke har vedtaget en lov om at det er strafbart for folketinget at tilsidesætte grundloven.

  2. Af J Bergovitch

    -

    You take the blue pill and you wake in your bed and believe whatever you want to believe
    or you take the red pill and you stay in Wonderland and I show you how deep the rabbit-hole goes.

    Just wish there was a purple one too…

    http://www.youtube.com/watch?v=WANNqr-vcx0

  3. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Jeg kan nævne at jeg i sagens natur førhen har diskuteret spørgsmålet indgående med medlemmer af folketingets udvalg for valgs prøvelse via emails.

    De vil ofte henvise til en jura-professor redegørelse hvor 4 ud af 6 Juraprofessorer konkluderede at man ikke kunne gå videre end 2 år efter fraflytning og det efter flertallets overbevisning var en fejl at man igennem en lang periode på over 20 år havde givet dispensation for stemmeret til udlandsdanskere i helt op til 12 år.

    Den (u)ansvarlige indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fremsatte dernæst et forslag til valglov hvor man for udlandsdanskere begrænsede deres stemmeret til 2 år efter fraflytning på trods af at en del af dem har så stor tilknytning til riget at
    – skatteloven siger de skal betale dansk indkomstskat
    – ved tilbageflytning til Danmark vil det være danske familiesammenføringsregler der vil være gældende og ikke EU-regler da ministeriet vil hævde disse borgere De Facto har haft fast bopæl i riget i hele perioden

    Samtidig har man opretholdt stemmeret for andre grupper af udlandsdanskere som tidligere har fået det selvom der er vurderingen at deres tilknytning til riget er så ringe at beskatningsretten er til udlandet og ikke til Danmark

    Min konklusion er, at hvis ikke de udlandsdanskere der skal betale dansk indkomstskat kan få stemmeret så må det være grundlovsstridigt at der er grupper af udlandsdanskere der har så ringe tilknytning til riget at beskatningsretten er til udlandet men at de stadigvæk har fået stemmeret.

    Konklusion:
    Valgloven er en arbitrær, grundlovsstridig implementering af grundlovens krav for valgret og hele valghandlingen bør derfor erklæres for grundlovsstridig og ugyldig.
    For at påklage handlingen officielt skal man dog sende et almindeligt brev til udvalg for valgs prøvelse. Af princip nægter jeg at spilde penge på at købe et frimærke bare fordi at folketinget er en oldnordisk institution der ikke er fulgt med tiden og accepterer elektronisk indsendte klager over valghandlingen.

  4. Af Jesper Skade

    -

    Har boet sammenlagt 17 år udenfor landets grænser og er netop nu flyttet tilbage til DK – og har altid som Morten her undret mig over vore valgregler, idet jeg på samme måde har været enten helt eller begrænset skattepligtig – kender dog Grundlovens bestemmelser (fra lang tid før globaliseringen)… men har så dog både i USA, UK og Frankrig kunnet stemme ved lokale valg… nu hvor jeg så har fuld stemmeret i DK, møder jeg et nyt paradoks, jeg ved simpelthen ikke, hvem skal stemme på! Ville helst stemme på Margrethe V, som jeg og mine forfædre normalt har stemt på, men så stemmer jeg jo også på nogle røde “gammel” DKP´ere, som jeg på ingen måde har lyst til at støtte… især måske pga. deres uforbeholdne accept før af DDR´s nedskydning af flygtende medborgere med automatgeværer langs Berlinmuren, og mange andre forhold, Pol Pot, russiske dissidenter, Blekingebanden, og planer vist for besættelse af Danmark osv.

  5. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Sjovt nok kan nævnes:

    Det er specielt 2 grupper af vælgere der hævder at det er udemokratisk og grundlovsstridigt at udlandsdanskere ikke får stemmeret

    1) Det er personer der støtter Dansk Folkeparti
    2) Det er personer der støtter Det Radikale Venstre

    I betragtning af at valget i høj grad bliver afgjort af den blok som

    1) Får vælgere til at hoppe imellem DF og partier som socialdemokratiet og SF
    2) Får vælgere til at hoppe imellem Radikale venstre og partier som Venstre, Konservative og LA

    Kan konkluderes:
    Den blok der lover flest valgrettigheder til udlandsdanskere forbedre sin chance for at vinde regeringsmagten i Danmark.

  6. Af Bjørn Jespersen

    -

    Glimrende indlæg af Morten Bay. Faktisk kan man gøre argumentationen lidt skarpere: man behøver ikke argumenere ud fra, hvor man lægger sin indkomstskat (eller dele af den). Danske statsborgere med fast bopæl uden for riget har et udhulet statsborgerskab, et B-statsborgerskab. Stemmeretten er en hjørnesten i ethvert statsborgerskab og burde være koblet til statsborgeren i stedet for til statsborgerens bopæl. Bevisbyrden ligger hos den, der hævder, at man fortaber sin stemmeret ved fast bopæl uden for sognet.
    Med venlig hilsen, Bjørn Jespersen, Leiden, Nederlandene, udlandsdansker siden 1995

  7. Af Krister Meyersahm

    -

    Betaling af skat kan ikke kædes sammen med valgret.

    Gør man det, må den logiske konsekvens være, at borgere uden indkomst, f.eks., arbejdsløse på understøttelse – ikke skulle have stemmeret.

    Og i endnu videre konsekvens, at alle der ernæres af offentlige ydelser, for hvilke man godt nok beskattes – heller ikke skulle have stemmeret. Dette af den grund, at den skat denne gruppe betaler, reelt er en betaling foretaget med statens midler.

    Der ville ikke være mange stemmeberettigede tilbage med denne opfattelse og det ville med sikkerhed starte en “borgerkrig”.

    Så, jeg synes den gældende orden er fin og retfærdig.

  8. Af Morten Bay

    -

    @Krister:

    Læs nu, hvad jeg skriver. Jeg er enig i, at betaling af skat alene ikke skal give stemmeret. Men betaling af skat OG statsborgerskab bør kvalificere.

  9. Af Bjørn Jespersen

    -

    Nemlig. Gør man stemmeretten afhængig af, om man er nettobidragyder til samfundets cigarkasse, er der mange tusinde danskere over 18 år med fast bopæl i riget, som vil miste deres stemmeret. Gør man stemmeretten afhængig af, om man kan formodes at have indsigt i samfundsforhold, sådan som man allerede gør med danske statsborgere under 18 år, vil der sikkert også være mange over 18 år, der ikke vil kunne stemme. Jeg synes ikke, at vi skal i dén retning. Men så er det svært at argumentere for, at udlandsdanskere ikke må stemme ved folketingsvalg. Og nej, vi har ikke mulighed for at få ’snablen ned i de offentlige kasser’ i Danmark: i forhold til de offentlige kasser er vi for turister at regne.

  10. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Tja
    Hvis Lars Løkke var smart ville han fremsætte forslag om stemmeret til alle udlandsdanskere der også betaler dansk indkomstskat, da det nok er det eneste forslag man kan forestille sig som samtidig vil være populært hos Dansk Folkeparti samt de mange borgerligt-liberale vælgere der i protest over DF’s indflydelse er hoppet af til de Radikale og dermed stemmer for at vælte regeringen.

  11. Af Krister Meyersahm

    -

    Morten Bay.

    Grundloven er jo ganske tydelig. Valgret er alene betinget af, at man har fast bopæl i riget. Har man det har man valgret ellers ikke – uanset at man har statsborgerskab.

    Jeg bor selv i Sverige og ville finde det urimeligt, hvis jeg havde stemmeret i Danmark.

  12. Af Morten Bay

    -

    @Krister

    Ja, vi må endelig ikke stille spørgsmålstegn ved Grundloven…

  13. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Den juridiske debat handler jo så netop om hvordan grundlovens begreb “fast bopæl i riget skal fortolkes”

    For det første havde man i en lang periode en defination der var mindre stram end den defination folketinget pt anvender.
    Der var grupper af borgere der fik stemmeret under den gamle defination og de har fået lov til at beholde deres stemmeret selvom andre grupper af borgere efter den nye defination ikke kan få stemmeret og de borgere der nægtes stemmeret har en større tilknytning til riget end de borgere der fik stemmeret når vi ser på negative rettigheder såsom skattepligt og hvornår den danske stat vil hævde det er danske regler og ikke EU-regler der er gældende på grund af de Facto fast bopæl i riget under hele udlandsopholdet.

    Adskillige logiske konklusioner:
    1) Hvis den nye defination er den grundlovsmæssige korrekte, så er de valg der har været afholdt før Anders Foghs tiltrædelse af regne for grundlovsstridige og ugyldige, da man i givet fald benyttede en valglov der gav stemmeret til flere end grundloven tillod
    2) Det forekommer grundlovsstridigt, at hvis den nye defination var den korrekt gældende, at man så ikke tilbagekaldte stemmeretten til de grupper af udlandsdanskere som havde opnået stemmeretten efter den gamle defination.
    3) Hvis den nye defination er forkert, så er valgloven i sagens natur også grundlovsstridig, så

    Uanset hvad, så er det kommende folketingsvalg at betragte som grundlovsstridigt, udemokratisk og formelt ugyldigt.
    Hvis Danmark var en demokratisk retsstat burde højesteret derfor sige
    “Ingen lov vedtaget af folketinget er retslig gældende i Danmark før der er tale om en lov vedtaget af et folketing der er blevet valgt efter en valglov som er i overensstemmelse med Grundlovens krav”

    Desværre har Danmark så vist sig at være en udemokratisk bananstat

  14. Af Thomas Paine

    -

    @Morten Bay

    Du skal seriøst læse “Common Sense”

    Og så skal du nærlæse første del af det du har skrevet igen.

  15. Af Orla Schantz

    -

    Morten – selvfølgelig skal du (og andre udlandsdanskere) kunne stemme. Du har et dansk statsborgerskab = dermed retten til at (brev)stemme.

    No question about it.

    De nuværende regler er (endnu et) udtryk for dansk provinsiel nationalisme i bedste Biedermeier stil.

  16. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Godt nok hader jeg DF som pesten, men de skal have den sjældne ros at det parti der i folketinget har kæmpet hårdest for stemmeret til udlandsdanskere er DF. Det Radikale Venstre kommer ind på en andenplads, da det radikale venstres daværende medlem af udvalget kæmpede en hård og brav kamp for udlandsdanskeres ret til at afgive stemme ved danske folketingsvalg.

    Alle andre partier i folketinget kan konstateres at være fløjtende ligeglade med udlandsdanskere når man læser referaterne igennem fra folketingets online-arkiv for de møder der har været afholdt ved udarbejdelsen af den nuværende valglov

  17. Af Niels Poulsen

    -

    Jeg var godt klar over, at denne blog var for weirdos … men alligevel.

    Hvad har Tea Party-bevægelsen og det danske folketingsvalg med hinanden at gøre? Ønsker Morten Bay at løsrive sig fra Danmark og blive den 51ende stat i USA, fordi han ikke kan stemme den femtende septemper? Og til Gustav Uffe Nymand: Hvad er en defination?

    Jeg vil helst ikke have noget svar.

  18. Af Bo Christensen

    -

    Jeg forstår ikke skatte-argumentet. Lady Gaga tjener sandsynligvis penge i alle lande i verden. Skal hun så også have stemmeret i Danmark?

    Jeg mener faktisk, det er et fornuftigt princip, at man skal stemme, hvor man bor. Hvis du vælger at bosætte dig i udlandet, hvorfor vil du så stemme til et dansk valg? Jeg forstår godt at mange udlandskdanskere føler sig knyttet til Danmark og ønsker at stemme, men set fra et demokratisk synspunkt vil det være dybt problematisk.
    I yderste konsekvens kan det føre til, at et valg i Danmark afgøres af folk, der ikke bor her – og derfor ikke skal leve med konsekvenserne. Hvis man kun har indkomst men intet ophold kan man jo være ligeglad med børnehaver, skoler, sygehuse – ja faktisk alt andet end skattepolitikken.

  19. Af Krister Meyersahm

    -

    Morten Bay.

    Naturligvis må man stille spørgsmålstegn ved Grundloven og stille forslag om ændringer eller tilføjelser.

    Jeg mener dog, at det er en nødvendig beskyttelse af danskere der bor i Danmark, at vi danskere, der har forladt landet, ikke skal bestemme om livet der. Flytter vi fra en kommune til en anden, så mister vi jo også stemmeretten i den fraflyttede. Nå, ja – sikkert et dårligt billede.

    Derimod er der andre forhold omkring danske statsborgeres rettigheder, når de er fraflyttet Danmark, der støder mig.

    F.eks. det forhold, at lovgiver i Danmark føler sig berettiget til, at påligne skat af indkomster og objekter, erhvervet og beliggende – uden for Danmarks grænser? Man vil jo gerne tro, at danske lovgiveres jurisdiktion, stoppede ved indersiden af Danmarks grænser.

    Grundloven gælder for alle dele af riget, står der i den første paragraf. Så, hvordan er det kommet så vidt, at vi tillader lovgiver at bekymre sig om hvad danskere, bosat eller ej i Danmark, foretager sig – udenfor landets grænser. Det er da indlysende, at gå langt udover det mandat Grundloven har tildelt lovgiver.

    Det er et overgreb på danske borgere, som er mere vigtigt at tage fat på, end udlandsdanskernes manglende valgret.

  20. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Skal Dansk økonomi overleve udfordringen med små ungdomsårgange og store ældreårgange der lever længere er det en nødvendighed at

    Danmark bliver et attraktivt land at flytte tilbage til for de udlandsdanskere der

    1) Er singler
    2) Er gift i Dansk-Danske ægteskaber
    3) Er gift i Dansk-udenlandske ægteskaber
    4) Er i Dansk-udenlandske kæresteforhold

    Velfærdskommissionen regnede på det og konkluderede, at den gennemsnitslige udlandsdansker er bedre uddannet, bedre lønnet og har en bedre arbejdsmarkedstilknytning end en gennemsnitsdansker i Danmark.

    Det gør at det har et positivt nettobidrag til statsbudgettet hvis man kan lokke udlandsdanskere til at flytte tilbage til Danmark

    Sandsynligheden for at man kan lokke udlandsdanskere til Danmark er dog ringe når staten har koncentreret sig om at chikanere dem med

    1) Stramme udlændingeregler som tvinger dem til at blive boende i udlandet da man ikke vil lade deres ægtefæller, kærester, børn få lov til at bo i Danmark medmindre nogle meget dyre og besværlige regler tages i brug som udsætter ens familie for apartheidlignende tilstande
    2) Hindring af at de har kunne udtrykke deres utilfredshed ved at afgive stemme ved danske valg
    3) Hindring af at de har kunne afgive stemme i deres nye bopælslande da Danmark ikke tillader at folk kan få dobbelt statsborgerskab medmindre de er født med det
    4) Diskrimininering af statsborgerskabsmuligheden for børn født med danske fædre og udenlandske mødre i forhold til børn født med danske mødre og udenlandske fædre.

  21. Af Morten Lynge

    -

    Der er en sag på vej gennem den Europæiske menneskerettigheds-domstol der, hvis klageren får medhold, vil medføre at også DK bliver nødt til at ændre lovene om hvem der kan stemme til folketingsvalg.

    Her er et par links om sagen:
    http://www.bbc.co.uk/news/uk-politics-13347616
    http://www.telegraph.co.uk/expat/8291266/Expats-could-win-back-general-election-voting-rights.html
    http://www.votes-for-expat-brits.com/The-Harry-Shindler-case.php

    Basalt set har en Englænder klaget til ECHR over at han ikke kan stemme til parlamentsvalg fordi han bor i Italien. Omend der er forskelle mellem DK og UK hvordan det afgøres om man har stemmeret når man bor i udlandet, så er den basale problemstilling nøjagtig den samme, nemlig om man kan fratages stemmerat bare fordi man bor i et andet land.

    Det kommer desværre til at tage tid inden den bliver afgjort (ECHR arbejder ikke hurtigt)…

  22. Af Simon Andersen

    -

    Super godt indlæg…

    Jeg er helt enig. Jeg har en meget god amerikansk ven, som bor her i Danmark. I USA har man stemmeret alene på baggrund af statsborgerskab. Det er ligegyldigt hvor i verden man bor, hvor lang tid man bor eller har boet der, og hvor man betaler skat.

    Når der er præsidentvalg eller midtvejsvalg i USA, får hun en email fra sit “hjemdistrikt”. Den indeholder en stemmeseddel, der skal printes ud, og en blanket, hvor hun accepterer, at hun ikke stemmer anonymt, da stemmesedlen sendes på email og skal registreres som sendt i hendes navn. Den printes ud og udfyldes.

    Udfyldt stemmeseddel, blanket og pas scannes ind, og sendes tilbage som svar på emailen fra hjemdistriktet. Nemt og enkelt. Hvorfor han vi ikke finde ud af de ting i Danmark?

  23. Af Michael Sjøberg

    -

    Mit valgkort ryger i skraldespanden!

  24. Af Bjorn Sorensen

    -

    Det er ikke så mange år siden at valgretsalderen var 25 år. Men så fandt rød stue ud af at man kunne få flere til at stemme på sig hvis man sænkede valgretsalderen. For det er jo sådan at: Hvis du ikke er radikal når du er tyve så har du intet hjerte, men hvis du er radikal når du er fyrre så har du ingen hjerne.
    Med alderen er der en del som får lidt livserfaring medmindre man er forblændet af utopiske drømmerier.
    Jeg har forlængst opgivet at stemme i DK for min generation, 68-generationen, har efterhånden gjort alle de dumheder og fejl som er beskrevet i folkeeventyrene og biblen, for de var jo så kloge at de kunne undvære hovedet. Den seneste var dansen om Guldkalven. Er det så underligt at det drømmesamfund som de drømte om og prøvede at realisere, er ved at klaske sammen som et korthus.
    Der har længe været en nettoudvandring af dygtige danskere og som da
    velfærdskommissionen regnede på det og konkluderede, at den gennemsnitslige udlandsdansker er bedre uddannet, bedre lønnet og har en bedre arbejdsmarkedstilknytning end en gennemsnitsdansker i Danmark.
    En stor del af den danske intelligensia, de driftige og de dygtige har længe fundet bedre græsgange udenfor det provinsielle janteland, koncensuslandet præget af politisk korrekthed hvor den åndelige forstening er fremskreden.
    Danskerne mangler en ny Grundtvig til at få dem ud af deres formørkede fastlåsthed.
    Men vi skal nok belave os med nogen tid, da det først er 3. generation som endeligt opgiver de socialistiske drømmerier, for har man ikke verdens bedste velfærdssamfund. Jo da, godav do.
    I Israel forlader 3. generation kibbutzerne, først da er idealismen blevet aflivet.
    De 150.000 danske statsborgere, der bor i udlandet, det er dem der mangler for at få samfundet igang igen.
    Men sålænge de behandles som skidne æg så skal man ikke forvente at hjemveen får overhånden.
    Rød stues multikulturelle eksperiment er som alle deres andre eksperimenter mislykkedes.
    Jo da, der er skam smidt mange regninger ind i barneværelset.

  25. Af Bjørn Jespersen

    -

    @Bo Christensen. Det stærkeste argument for, at udlandsdanskere ikke bør have stemmere i Danmark, er formentlig, at de ‘ikke skal leve med konsekvenserne’. Hvordan skolerne, vejene, sygehusene osv. har det, er ganske rigtigt konsekvenser, som vi udlandsdanskere ikke skal leve med til daglig. Men der er andre konsekvenser betingede af de folkevalgte, som vi skal leve med. Det gælder udenrigspolitikken. Og EU-politikken. Forsvars- og NATO-politikken. Og især den fortsatte vægring imod at tillade udlandsdanskere at stemme til folketinget. Og så er der hele diskussionen om dobbelt statsborgerskab. Så det stærkeste nej-argument er svagt.

  26. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Mange danskere arbejdere eller studere i perioder i udlandet men er interesseret i at vende hjem
    Andre danskere flyttet til udlandet når de bliver pensionister
    Andre grupper af danskere er grænsependlere dvs de betaler dansk indkomstskat og er omfattet af dansk socialsikring
    osv

  27. Af Casper Larsen

    -

    Øhhh….Taxation without representation hentyder altså til de britiske kolonier og er idag mest brugt med hentydning til Washington DCs mangel på en repræsentant i kongressen…….Do some damn research.

  28. Af Morten Bay

    -

    @Casper – har du overhovedet læst indlægget? Jeg starter med et helt afsnit om udtrykkets rod i den britiske koloni i Amerika?

  29. Af Anders Nielsen

    -

    @ Morten Bay
    Rigtigt godt indlaeg

    @ Gustav Uffe Nymand
    Er enig i at folketinget til tider er noget oldnordisk, men jeg syntes nu ikke det skal komme dig i vejen for en god sag. Jeg vil derfor gerne tilbyde at sponsorer dine frimaerker hvis du vil gaa videre med sagen

    I oevrigt nogle rigtigt gode indlaeg omkring dobbelt-standarderne i hvordan myndighederne definerer “fast bopael”

    VH Anders

  30. Af elisabeth harpøth

    -

    Thumbs up til Morten Bay. Hvor længe skal det vare, før folketingets politikere sætter sig i problematikken om udlandsdanskeres demokratiske rettigheder ?
    Man kan i den nuværende situation hverken opnå dobbelt statsborgerskab og dermed have en chance for at at påvirke det samfund, man bor i på demokratisk vis ELLER have mulighed for at stemme i sit hjemland, Danmark–
    Men—skatteforhold skal IKKE hægtes sammen med demokratiske rettigheder.
    Spørgsmålet handler alene om, at udlandsdanskere INGEN DEMOKRATISKE RETTIGHEDER har.
    Grundloven kan ved passende lejlighed ændres ved folkeafstemning. Ikke et stort problem–det er sket før.
    Til sidst–det undrer mig, at den for nyligt meget omtalte dansk/libanesiske frihedskæmper har dobbelt statsborgerskab–hvordan det ?

  31. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Myndighederne er noget dobbeltmoralske omkring dobbelt-statsborgerskab.
    Dvs du kan være født med dobbelt-statsborgerskab og du kan være i en situation hvor dit oprindelige fædreland ikke vil fritslippe dig for statsborgerskab der og så kan du stadig opnår dansk statsborgerskab og De Facto have dobbelt statsborgerskab.

    Effektivt set (så vidt jeg ved) betyder de danske myndigheders dobbeltmoral at der typisk vil være kategorier af flygtninge og nogle gange også børn født af danske kvinder og udenlandske mænd som vil have dobbelt-statsborgerkskab hvorimod

    Danske statsborgere der er flyttet til andre vestlige lande altid nægtes dobbelt statsborgerskab samt at børn med danske fædre og udenlandske mødre udsættes for kønsdiskriminering da de også altid nægtes dobbelt statsborgerskab

    Konklusion:
    Skal du gøre dig forhåbning om at få dobbelt statsborgerskab skal du enten være flygtning (som nogen gange kan få det) eller du skal være født i udlandet og have en dansk mor.
    Hvis du er hvid veluddannet dansk mand med god arbejdsmarkedstilknytning der gør noget så vanvittigt som at bosætte sig i et vestligt land, så må du forvente at staten vil hindre dig i at kunne afgive stemme i Danmark og i dit nye bopælsland. Da den slags borgere ikke kvalificerer sig til dobbelt statsborgerskab og ihvertfald ikke ifølge folketinget skal have lov til at stemme uanset hvor mange andre ministerier der vil hævde borgeren De Facto har fast bopæl i riget (beskatning, nægtelse at give dem rettigheder de har ifølge EU-traktater osv)

    Tja, det kunne da godt være jeg burde tage mig sammen og sende en formel klage til udvalg for valgs prøvelse.
    Det væsentligste demokratiske krav kan ihvertfald opfyldes for at forlange valghandlingen erklæret ugyldig på grund af valgloven.
    En sådan klage bør i sagens natur indgives før valget og i og med at jeg aktivt støtter det parti (radikale Venstre) som ser ud til at blive valgets store sejrherre jvf meningsmålinger, så kan en sådan formel klage ikke hævdes at være et forsøg på at bruge jura til at hindre at et valg hvor man har lidt nederlag skal generere et nyt folketing.

  32. Af Niels Poulsen

    -

    elisabeth harpøth:

    “Grundloven kan ved passende lejlighed ændres ved folkeafstemning. Ikke et stort problem–det er sket før.”

    Heldigvis er det ikke særligt let at ændre Danmarks forfatning. Den sidste ændring i 2009, som handlede om, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn, var faktisk svær at hive i land, da grundlovsændringer forudsætter et flertal for ændringen, og at mindst 40 procent af samtlige stemmeberettigede stemmer ja for ændringen.

    Det var lige ved at gå galt, da de få republikanere, vi har i Danmark, misbrugte afstemningen som en slags barnagtig happening.

    Den farce er der vist ingen seriøse politikere, der ønsker gentaget, så nye ændringer af Grundloven er heldigvis skudt langt ud i fremtiden.

  33. Af Morten Hansen

    -

    Jeg er principielt enig i argumentet om, at udlandsdanskere, der permanent er bosiddende i udlandet ikke bør have stemmeret, da de jo reelt set ikke behøver at leve med hovedparten af Folketingets beslutninger, og desuden må man vel gå ud fra, at der er tale om “frivilligt” eksil?

    Det er dog ret hidsigt, at sløjfe stemmeretten allerede efter 2 år, da dette jo ikke er en ualmindelig længde af eks. en midlertidig kontrakt, så en forlængelse af denne grænse til 4-6 år vil personligt forekomme mig mere rimelig. Dette vil sandsynligvis “kun” udelukke mere “permanente” udlandsdanskere.

    Argumentet om skattebetaling + statsborgerskab er svagt – især når der henvises til den form for “begrænset skattepligt” (royalties, udlejning etc.) som MB er “ramt” af. Hvis man opholder sig permanent i udlandet og i DK “kun” betaler skat af royalties o.l., hvorfor bliver statsborgerskabet så et afgørende argument?

    Så vidt jeg kan se, er det største problem ift. det “demokratiske limbo” der beskrives vel i og for sig snarere DK’s principielle afvisning af dobbelt statsborgerskab, der forhindrer, at MB kan få indflydelse på valg i USA, der formodentlig har større betydning for hans dagligdag (omend han muligvis, som også i DK (efter 4 år), kan stemme ved lokalvalg efter en bestemt periode med permanent ophold).

  34. Af Bjørn Jespersen

    -

    Det kræver ingen grundlovsændring at sikre udlandsdanskere stemmeret. Det kræver blot en administrativ udvanding af bopælskriteriet. Et eksempel kunne være, at bopælskriteriet blev så udvandet, at man som udlandsdansker først måtte give afkald på sin stemmeret, når man havde haft fast bopæl i udlandet i mere end halvtreds år. Men generelt set er der et helt sagskompleks – vedrørende stemmeret, dobbelt statsborgerskab og beskatning -, der bør trawles igennem. Det er på tide, at den del af lovgivningen bliver gjort tidssvarende.

Kommentarer er lukket.