How Vestager Got Her Groove Back

Af Morten Bay 21

Det er næppe nogen hemmelighed for læsere af denne blog, at jeg ville stemme på Det Radikale Venstre, hvis jeg altså overhovedet kunne stemme til det kommende folketingsvalg (hvorfor jeg ikke kan det, er emne for et kommende blogindlæg.)

Som ex-folketingskandidat og mediepolitisk aktivist for partiet varmer det naturligvis hjertet at se, hvordan partiet stormer frem i meningsmålingerne disse dage. Men det er ikke bare fordi, der er tale om et holdningsskifte i befolkningen og fordi humanistiske og anstændige værdier koblet med en ansvarlig, økonomisk politik pludselig er blevet ”radicool” igen. Nej, der er tværtom tale om et stykke helt fantastisk spin-arbejde koblet med mesterlig, politisk strategi. Og det er relativt nyt, at De Radikale har fundet disse ben at stå på.

Da jeg i sin tid forlod partiet for at gå med en stor gruppe utilfredse stemmer over til Ny Alliance, var det blandt andet fordi, den politiske og kommunikative strategi i partiet var helt i skoven. Vi havde en leder i Marianne Jelved, som vi alle elskede og respekterede, men vi var bange for, at hun havde tabt potten fuldkommen. Vi forsøgte med sarkasmen som våben at køre Marianne i stilling som statsminister for at vise, hvor skidt det stod til med Danmarks potentielle fremtidige ledere. Vi i det aktivistiske bagland syntes, det var umådelig morsomt at sige: ”Hvis Helle eller Fogh er alternativerne, så kan vi fandeme lige så godt tage Marianne” – vel vidende, at Marianne Jelved var alt for radikal-kloge-Åge (som vi kan lide hende) til at være en folkeligt favnende statsminister, og at hvis Danmark skulle have en kvindelig statsminister for første gang, skulle hun ikke have Mariannes alder.

Men så gik noget galt.

Lige pludselig begyndte partiledelsen at tage idéen alvorligt. Jelved begyndte i medierne at udtale sig som om, hun var en ”rigtig” kandidat. Befolkningen blev overbevist om, at hun faktisk mente det. Og i baglandet så vi en sjov, sarkastisk kampagne blive vendt til en pinlighed. Daværende pressechef Rasmus Lindboe mistede totalt grebet. Han var i forvejen ret upopulær både i baglandet og hos folketingsgruppemedlemmer på Christansborg. Jeg husker med alt for meget tydelighed, hvordan jeg i 2006 var på vej til et valgmøde med et daværende medlem af den radikale folketingsgruppe, i den storkreds, hvor vi begge var opstillet som kandidater. Et andet medlem af gruppen (der heller ikke sidder i gruppen længere) ringede, mens vi var i bilen på vej til mødet, og fortalte, at TV-Avisen ville have vedkommende ind og kommentere på en alvorlig sag indenfor vedkommendes ordførerskab…men medlemmet kunne ikke få fat på hverken Lindboe, Jelved eller Vestager, fordi det var weekend. Vedkommende ville derfor ping-ponge med os for at finde ud af, hvad strategien skulle være.

Sådan noget må ALDRIG ske – heller ikke udenfor en valgkampssituation. Det er helt utilgiveligt, at hverken pressechef eller partiledelse er utilgængelig i sådan et lille parti, når TV-avisen er klar med kritiske spørgsmål.

Manden bag den pressestrategi, der bl.a. relancerede Det Radikale Venstre som et mere ungdommeligt og moderne parti, hedder Lars Nielsen, og den slags skete aldrig, da han var på posten.

Da Marianne Jelved efter Samuelsen og Khaders brud med partiet og stiftelsen af Ny Alliance stadig ikke ville tage konsekvensen af det kommunikative kaos og gå af ved det førstkommende hovedbestyrelsesmøde, blev det for meget for mig og flere andre. En anden bidragende faktor for mig var, at Morten Østergaard – en mand, jeg mildest talt ikke havde god kemi med, efter han behandlede et kulturpolitisk oplæg,  der havde været under udarbejdelse i et år, med en stor mangel på seriøsitet og indsigt  – fik en mere og mere fremtrædende rolle i partiet.

Ovre i Ny Alliance lokkede de med en anti-DF-strategi, værdier der var ”radikal classic” og ikke mindst en kommunikation, der sad lige i øjet. De var unge, de så godt ud, der var tale om netværksstyring og ikke hierarkisk styring af partiet, hvilket er den moderne måde at bedrive politik på. Og så havde de ikke mindst Danmarks allermest vidende mand på posten, når det gjaldt den politiske kommunikation – Rasmus Jønsson. Der var en grund til at der var en stor repræsentation af ex-radikale kommunikationsprofiler i det første hold af kandidater for Ny Alliance.

Ny Alliance endte jo som bekendt også i kaos – det var en fejltagelse, jeg lærte meget af. Anders Samuelsen dolkede os alle sammen i ryggen, så jeg skulle nok have lyttet til det tidligere radikale folketingsmedlem, der sagde ”Nej. Jeg stoler simpelthen ikke på Anders Samuelsen”, da jeg spurgte om vedkommende ikke hoppede med over i Ny Alliance.

Efter valget i 2007 og den forrådelse af de oprindelige NA-værdier, der skete kort derefter, forlod jeg Ny Alliance samtidigt med Gitte Seeberg, og gik med skam og bøjet hovede tilbage til det eneste parti, der nu var tilbage som repræsentant for socialliberale værdier. De Radikale. Til trods for, at jeg mente at Vestager var den forkerte leder på grund af en massiv mangel på strategi og retning – og karisma. Og til trods for, at  jeg ikke stolede på den nye næstgruppeformand.

Men så skete der noget igen.

I februar 2008 blev Henrik Kjerrumgaard, som jeg kendte meget perifært som en af mine tætte venners universitets-holdkammerater, ansat som pressechef i stedet for den fuldkommen ubrugelige Lindboe. ”Godt træk”, kan jeg huske, at jeg tænkte.

Rent strategisk og kommunikationsmæssigt er det kun gået fremad siden for DRV. Rent marketingmæssigt er det nye image meget smartere. De har ”lånt” den lilla farve fra Ny Alliance for at signalere en midterposition mellem blå og rød, i stedet for den lyseblå, småborgerlige farve, partiet har brugt i umindelige tider. Det er lykkedes for Kjerrumgaard og Co. at markedsføre Vestager som mindre skolelærer-med-christianiacykel-og-knold-i-nakken og mere korthåret-jernlady-med-totalt-overskud. Dette image er blevet bakket op af en politik, hvor De Radikale har genfundet midterpositionen og er villige til at indgå aftaler om radikal politik, når de kan, jf. tilbagetrækningsreformen. Væk er (i hvert fald rent kommunikativt, realpolitisk er det en anden sag) knæfaldet for venstrefløjens enighed med DF på udlændingeområdet, der fik Simon Emil Ammitzbøll til at forlade partiet og anklage Vestager for at have forrådt radikale værdier.

Og så endelig kom mesterstykket: Splittelsen af VKO. Det er en våd drøm, som de fleste radikale har haft i et helt årti. Den ejer Vestager. Ikke Helle. Ikke Villy. Ikke Lars. Men Margrethe.

Udmeldingen om samarbejdet henover midten med K har naturligvis været forberedt i månedsvis, måske endda i et års tid. Og den Berlingske-artikel, der gav Vestager og Barfoed al spaltepladsen og skærmtiden fra lørdag aften til mandag eftermiddag, har været klar på affyringsrampen i lang tid, så der kunne trykkes på aftrækkeren, så snart Løkke udskrev valget.

Det er radikal kommunikationsstrategi i en klasse, vi ikke har set siden Lars Nielsens tid. Og nu bon’er det ind ved kasse 1 i meningsmålingerne, fordi alle er blevet overbevist om, at det er Vestager, der er poster girl for samarbejde henover midten. En modsætning til den børnehaveagtige skyttegravskrig mellem Løkke og Helle, som danskerne er så trætte af.

At De Radikale så står til at blive et moderne superparti med det generationsskifte, der skal ske, er et emne, jeg kan berøre i en anden blog post.

Og at den fremgang, partiet ser lige nu, sagtens kan forsvinde i løbet af to uger, er nemt at tro på for een, der stillede op for Ny Alliance i 2007.

21 kommentarer RSS

  1. Af jesper høegh

    -

    Hvor er det lige du så ungdommen i ny alliance

    Khader – Seeberg – Okholm – Poulsen –

    Vestager – SNU – udspekuleret – hun vil blå politik stemmer rødt –

    de har siddet ineffektive – Helweg – Poulsen – Jelved – Vestager

    nu er der valg og hun har nettet Bsrfoed –

    du som antyder du kender det indefra ved – hun er et blålys!

    Mona Lisa smilet er ikke nok!

  2. Af Keld Jensen

    -

    Lad mig så blive den første der udtrykker min foragt og afstandtagen fra fru Vestager.
    Hendes standard bemærkning er: vi skal ikke placere regningen i børneværelset. Vi kan passe 3 børn i en daginstitution for det beløb en efterløns modtager får.
    Bemærkningen minder mig om et Auken udtryk(Svend): Først pisser de på os og bagefter siger de at vi lugter( om de konservative en gang i 80’erne)

    Efterlønsmodtagerne(EF) starter tidligt på arbejdsmarkedet i de tunge fysiske jobs, betaler til samfundet(skat) og skal lægge ører til fru Vestagers nedladende bemærkninger.
    Nu har de knoklet hele arbejdslivet og nu er de til ingen nytte. Brug og smid væk Efterlønsmodtagerne kan i Vestagers optik godt lægge sig til at død for de har ingen værdi for samfundet nu da de ikke kan bidrage til fruens cafe latte segment.
    Jeg siger tak for kaffe for en forståelse for borger der har bidraget til samfundet hele deres arbejdsliv.
    Fruen burde skamme sig. Det radikale parti kalder sig social liberalt, det sociale er forsvundet nu er blot tilbage det liberale.

  3. Af Christian Richardt

    -

    tak for Briefingen,
    Det har altid undret mig, hvordan øjensynligt middelbegavede akademikere kunne opføre sig så båtnakket, som de radikale til sidst under Jelved og så NA/LA farcen. Men nu er ja da blevet lidt klogere.

  4. Af s sørensen

    -

    Jeg ved ikke om jeg vil åbne champagnen endnu på det offentlig forsørget radikale kontor! Røde radikale vælgere kan måske godt gå hen og blive nervøse og flytte til rød. Den første, min mor-helt afgjort den første- har allerede gjort det og for første gang i sidst liv stemmer hun ikke radikalt. Jeg tror der komme mange flere der som valget skrider frem ser at partiet er blevet alt for blåt og med deres åbne grænse politik…

  5. Af Nikolaj Lundsgaard

    -

    @Keld Jensen

    Efterlønnen bliver ikke betalt af de penge folk har betalt i skat igennem deres lange arbejdsliv. De penge går til skoler, veje, hospitaler, plejehjem og alt det andet vi også har brug for. Efterlønnen bliver betalt af de kollegaer, der ikke går på efterløn.

    Problemet med efterlønnen er derfor, at det dur ikke hvis vi alle gør det.

  6. Af Orla Schantz

    -

    Morten, interessant beskrivelse af din egen oplevelse i det politiske univers. Og ja, det er rigtig, at Margrethe Vestager nu indtager en central placering. Al ære og respekt for det og for hende. Hun er bestemt en værdig og kompetent politiker. Måske endda en af de bedste, og jeg forstår godt din preference for hende og hendes parti. Og også dit ex-folketingskandidatur.

    Men hele din blogpost drejer sig om kommunikationsstrategier, positioneringsproblemer, pressehåndtering og spin.

    Where’s the beef?

    Hvorfor stillede du op? Hvad er (var) dine politiske visioner? Hvad vil (ville) du gerne opnå? Hvad er dine forslag til at løse de kritiske økonomiske problemer, dit kære gamle fædreland står i?

    Form er fascinerende. Bestemt. Indhold er vigtigere, ikke sandt?

  7. Af Morten Bay

    -

    @Orla:

    Jeg takker for interessen for mine egne politiske holdninger.

    Men bloggens tema er Netværkssamfundet, der jo er et udtryk for det ultrakommunikative samfund, vi lever i. Derfor fokuserer jeg her først og fremmest på strategi og kommunikation (det har jeg jo også gjort i de der Apple-diskussioner, vi har haft, altså hvordan deres strategi og kommunikation påvirker deres aktieværdi.)

    Men hold øje med disse spalter, så skal du nok få noget holdning fra min side.

  8. Af Bjarni Richardt-Mortensen

    -

    Når du siger “anstændige værdier”, så er afskaffelsen af 24-års reglen vel en af disse anstændige værdier, går jeg ud fra.
    Sjovt som radikale altid påstår, at deres politik er baseret på viden og oplysning, på konklusioner baseret på en analytisk tilgang til den givne situation. Sjovt, fordi det er så sandt, og derfor kan jeg bedre li´ de Radikale end andre partier, der er bare en forskel: 24-års reglen. Hvorfor ikke bare erkende, at den fungerer?
    Jeg tror, at De Radikale, inderst inde, yderst ude og alle steder der imellem, er glade for 24-års reglen, og ikke mindst, at det er S og SF der tager slæbet, hvormed man samtidig kan stå tilbage som den uskyldsrene.

  9. Af U N

    -

    Bloggens tema er netværk og kommunikation. Er det et tilfælde, at overskriften er skrevet på et udenlandsk sprog, som engelsk jo er? Det kunne være symptomatisk for Det radikale Venstres nuværende position: Fra engang at have været bl.a. de små husmænds parti over for de velstående Venstre-bønder, er De Radikale nu blevet et overklasseparti. Der f.eks. taler om at “landet” har brug for udenlandsk arbejdskraft. Det er et typisk overklasse/arbejdsgiversynspunkt: At det er fint med rigtig meget arbejdskraft at vælge imellem, gerne med udlændige, som er parat til at tage uddannelser med sig fra fattigere lande og tjene en højere løn hos os, hvor de trykker danske lønmodtageres lønninger.

  10. Af Mikkel Østergaard

    -

    Tak for indsigten i udviklingen blandt de radikale og NA/LA. Mange interessante pointer og absolut læsværdigt. Ser frem til bloggen om Radikale som nyt superparti.
    God weekend.

  11. Af Peter Nørregaard

    -

    Citat fra retningslinjerne på bloggen:
    “Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet.”

    Hvilken kategori falder “fuldkommen ubrugelige Lindboe” ind under? Og kan vi se frem til, at Bays bliver slettet?

  12. Af Frank Stokholm

    -

    Interessant oplysning om det tidligere folketingsmedlems angivelige mistillid til Samuelsen. Feltet er jo ganske snævert:-)

  13. Af Stig Tanggaard

    -

    Hej Morten

    Skriv en god artikel om stemmeretten. Jeg laeste lige den her: http://politiken.dk/politik/ECE1379188/valglov-forhindrer-udlandsdanskere-i-at-stemme/

    Med det latterlige synspunkt:

    »Jeg synes, at der er en god sammenhæng mellem, at man bor et sted, og at det er der, man udøver sit demokrati«, siger kommunalordfører Rasmus Prehn.

    Saa vidt jeg ved, fordi man er dansker og bor i USA, Belgien, Spanien, Sydafrika eller Kina, saa giver det ikke en demokratisk indflydelse, stemmeret, i de lande. Stemmeret er noget der kommer af statsborgerskab, uanset hvor man maatte bo.

    Danmark er et uland for ikke at overholde den FN konvention der siger at alle et lands statsborgere, uanset bopael, har stemmeret.

  14. Af Morten Bay

    -

    @Stig:

    Den ER på vej. Det gør det endnu mere grotesk, at nogle af os rent faktisk betaler penge ind i statskassen uden at få lov at få medindflydelse. “Taxation without representation” – det var sådan, den amerikanske revolution startede.

  15. Af Morten Bay

    -

    @Frank:
    Ja, det er MEGET interessant!

  16. Af Stig Tanggaard

    -

    @Morten

    Jeg har betalt skat i Kina, og faaet sjove takke breve fra myndighederne. Jeg er uenig i at skattebetaling skal sikre stemmeret. Det er statsborgerskabet der skal sikre det, uanset om du betaler 100K eller 100 millioner i skat, eller 0 og er paa overfoerselsindkomst.

    Det er en nitte at mene at fordi du betaler/yder saa har du mere stemmeret end andre.

    En ting du kan tage op er den situation at mange danskere er forhindret i at bo med aegtefaelle/familie i Danmark, men samtidig ikke har stemmeret til at aendre reglerne. Det vist en catch 22.

  17. Af Torben Hansen

    -

    Til blogskriveren,
    Jeg ved ikke ved du er og hvad du står for, men jeg kan sige dig, at dine radikale synspunkter støtter en rød blok, som skal øge de offentlige udgifter, den offentlige gæld og havd værre er den gæld, som gør dine og mine børn fattigere. Hvis ikke der sker store reformer inden for de næste 10 år havner Danamrk i kategorien Nordens Zimbabwe. Danskerne er de mest forgældede i verden, og det skyldes at danskerne låner, hvis de skal have samme købekraft som resten af Europa. Derfor betyder højere skatter, dårligere konkurrenceevne, mindre velfærd osv. du kender sikkert resten eller hvad???

  18. Af Ernst Olsen

    -

    Jeg må tro, at du der er forfatter til indlæget her, går på tæer fra morgen til aften. Anderledes kan det ikke være, i forsøget på at undgå at opdage virkeligheden, hvis man gik på hele foden.
    Ellers kan man vel ikke nå frem til det du mener i dit indlæg.
    Vestager og det Radikale, er for DK som et helt sammentømret land, det værste mareridt nogen kan tænke sig. At de i det mindste vil være ved, at uden DK tjener penge, så er der ingenting der fungerer.Det er det klarsyn man må gi Radikale, og VKO, som deltog i forliget inden udskrivelsen af folketingsvalget.
    Men så er der kun rædsel tilbage eller hovedet under armen. Når man vil fjerne 24.års reglen, er det en billig omgang, – da alle er enig i at den enkelte selv må bestemme sin ægtefælde, – det kan ikke praktiseres så enkelt uden at komme i klammerei med div. forordninger. Men meningen er nok at prøve at begrænse tilgang fra den store verden, hvor alt for mange ikke er nemme at indpasse i det danske samfund. Prisen er høj for de som kommer hertil, og som måtte være analfabeter.
    Danske vælgere stoppede i 2001, de Radikale fra at fortsætte den trafik, da de ikke mente vi kunne magte den forsørgerbyrde der kom ud af det.

    Vælgerne smed SR Regeringen ud , og andre har måttet kæmpe med følgerne at den Radikales grove hensynsløse politik siden.
    Og nu vil de så af med de regler som dog har begrænset den trafik.
    Man kunne mene, at det er det tætteste man kommer på “kriminelle” handlinger. Og det på trods af at konsekvenserne er i dag fuldt oplyst. Med åbne øjne foreslår man ordning afskaffet som i yderste konsekven fører til anarki. Her er man placeret sig klods op af EL.

  19. Af Kim, Shanghai

    -

    Hvad angaar stemmeret for udeboende danskere, saa er det vel blot endnu et resultat af den danske jantelov: – ‘du skal ikke tro du er noget – skrider til et andet land, og proever at undgaa skat. Naeh stemme hjemme kan du saa ikke laengere. Vi landsforbander dig!’

    Et mirakel vi stadigt har et pas, og ikke ogsaa er statsloese……

    🙂

  20. Af Finn Bjerrehave

    -

    De Radikale er et underligt parti, hvis man ikke lige var offentlig fastansat på pension, og hvem skal betale deres lønninger, det er pøblen.
    Pøblen skal have halveret dagpenge, fjernet efterlønnen, og så skal modtrækket være fjernelse af 24 års regel og åbne grænser, og arbejderklassen får knivskarp konkurrence, og aldrig de offentlige ansatte.
    Hvem kan forstå eksistensberettigelse for dette parti, det er mit spørgsmål, som konservativ vælger???????????
    Tan for samarbejde.Finn Bjerrehave Vig

  21. Af Finn Larsen

    -

    De radikale går frem fordi flere og flere føler ubehag ved den førte nationalistiske og fremmedfjendske politik. Ud over ubehag bliver flere og flere danskere usikre på om vi danskere virkelig er gode nok på arbejdsmarkedet til internationalt at føre sig frem som vi pt. gør.

Kommentarer er lukket.