Et strategisk kompromis

Af Morten Bay 23

Kl. 2.40 om morgenen dansk tid mandag morgen gik en træt, lettere frustreret men dog lettet Præsident Obama ind i presserummet i Det Hvide Hus og annoncerede, at lederne i kongressen og han selv langt om længe havde fundet et kompromis angående gældsloftet.

Det havde med det samme en positiv effekt på markederne i Asien, der havde åbnet kort forinden, og dollaren steg oven i købet en smule.

Obama lagde ikke skjul på, at han ikke havde fået, hvad han gerne ville have. Han havde foretrukket en aftale, der dels indeholdt større besparelser og nye skatteindtægter i form af lukning af huller i skattelovgivningen og en forhøjelse af skatterne på de aller-allerrigeste i USA. Det lykkedes ikke denne gang. Men den nye aftale er toleddet, og er et kompromis mellem den plan, John Boehner havde endda meget svært ved at få opbakning til blandt sine egne, og den plan, som senatslederen Harry Reid foreslog igår, men som i en hævnakt mod senatets afvisning af Boehner-planen blev stemt ned i Repræsentanternes Hus lørdag.

Planen giver efter sigende finansminister Timothy Geithner mulighed for at låne 900 milliarder dollar yderligere i udlandet via en forhøjelse af gældsloftet. Samtidig skæres der 900 milliarder dollar i statens udgifter over ti år. Disse besparelser er stort set alle blevet fundet via et udvalgsarbejde, udført af medlemmer fra begge partier, som vicepræsident Joe Biden stod for ledelsen af nogle uger tilbage.

Den anden del af planen er nedsættelsen af et udvalg, der skal finde yderligere kilder til nedbringelsen af USAs gæld på i alt 1,2 trillioner dollar. Lykkes det, vil Obama få mandat til at hæve gældsloftet med yderligere 1,5 trillioner dollar. Disse kilder kan ifølge aftalen såvel være skatteforhøjelser som nedskæringer, hvilket Obama gjorde et stort nummer ud af under sin korte pressekonference.

Det interessante ved denne udvikling er, at de ekstremt dyre og nu meget upopulære, midlertidige skattenedsættelser, som George W. Bush gennemførte, vil udløbe i slutningen af 2012 – lige efter, amerikanerne er gået til stemmeurnerne. De kan derfor forventes at blive en stor del af debatten i valgkampen – hvilket republikanerne ikke er interesserede i, netop fordi de fleste amerikanere egentlig gerne vil beskatte de allerrigeste lidt mere. I udvalgsarbejdet vil Obama og demokraterne derfor kunne tilbyde dem at lade disse udløbende skattenedsættelser gå ind i aftalen, og dermed få dem fjernet som valgkampsemne. Det er tvivlsomt, om republikanerne kan få baglandets opbakning til denne strategiske øvelse, men det vil være klogt af dem at gøre den.

Lykkes det IKKE at finde 1,2 trillioner dollar i det nye udvalg, der skal aflevere deres forslag til præsidenten og kongressen i november, eller kan udvalgets forslag ikke blive vedtaget – sker der i stedet en såkaldt ”trigger effect. ” Denne effekt vil udløse massive besparelser i den offentlige sektor i USA.

Obama og demokraterne vil gøre alt, de kan for at få skatteindtægter ind i billedet i udvalgsarbejdet. Trigger-effekten betyder nemlig massive besparelser på Medicare, som er det offentliges sygesikringstilbud for pensionister. En af demokraternes sejre i forbindelse med de sidste ugers debat, er at det er lykkedes at holde ”de tre store” fri for besparelser, nemlig Medicare, Medicaid (sundhedstilbud til de fattigste), og folkepension i form af Social Security. Det er nemlig de tre ting, republikanerne ellers har insisteret på at skære i, hvilket har mødt massiv folkelig modstand. Det er et meget stærkt, populistisk våben for demokraterne i 2012 at kunne sige, at de reddede Medicare, Medicaid og Social Security fra republikanerne, som kan beskyldes for at ville nærmest eliminere disse offentlige ydelser.

Det vil derimod være en strategisk katastrofe for Obama i 2012, hvis han får hægtet på sig, at han ofrede dele af Medicare for at gøre republikanerne glade. Når han alligevel tør spille hazard med Medicare, er det formodentlig fordi, hans sundhedsreform er blevet fredet i samme sammenhæng. Sundhedsreformen betyder nemlig, at der fra 2014 vil findes et alternativ til Medicare og Medicaid i form af en fælles børs, hvor amerikanerne kan købe ultrabillig sundhedsforsikring. Derudover vil mange af besparelserne på Medicare formodentlig være indkomstregulerede. Man har længe diskuteret, hvorvidt stenrige pensionister skulle have krav på Medicare.

Når republikanernes ledere i hhv. Senatet og Repræsentanternes Hus, Mitch McConnell og John Boehner, er gået med til en plan, der åbner for skatteforhøjelser senere, er det fordi, deres oprindelige strategi med at bruge forhøjelsen af gældsloftet til at skade Obama i forhold til 2012-valget, er slået grueligt fejl. I stedet endte de med at male sig op i et hjørne, hvor alle medier portrætterede dem som ”The Party of No”, og befolkningen mener – som jeg har nævnt i en tidligere blog post – med et overvældende flertal, at republikanerne opfører sig uansvarligt.

Det skete, fordi Obama og senatsleder Harry Reid overrumplede republikanerne med flere besparelser, end de selv kunne mønstre, endsige få stemt igennem. En strategisk øvelse, der i forhold til 2012 er en sejr, men i forhold til demokratisk politik er problematisk.

Obama vidste godt, at hans centristiske linje fordrede, at han ville være nødt til at iværksætte massive besparelser på et tidspunkt. Men selvom mange af disse nedskæringer sker i forsvarsbudgettet, er det ikke populært i det demokratiske parti. Forslaget nok skal blive stemt igennem i begge kamre mandag (med mindre Tea Party-republikanerne viser sig at være endnu mere rabiate, end de fleste analytikere forventer) , men er er ret meget murren i krogene hos demokraterne. I skrivende stund har demokraternes leder i repræsentanternes hus, Nancy Pelosi ikke engang accepteret forslaget.

Når Obama på i den grad går republikanernes ærinde i forhold til at minimere statens omkostninger, er det fordi, det har en strategisk fordel i forhold til hans genvælgelse. I medierne herovre portrætteres kompromiset som noget, Obama og Reid har stået for, i højere grad end John Boehner, der virker som om, han ikke engang kan samle tropperne.

Så kompromiset er muligvis et nødvendigt knæfald for ”republikanske” besparelser, der alligevel skulle laves. Men rent strategisk er det en sejr for demokraterne, som det ser ud lige nu. Især fordi både Medicaid

Der er stadig langt til november næste år. Men der er ikke så langt til valgkampen skydes igang for alvor i januar. Hvis det lykkes at få den nye plan vedtaget mandag, og hvis det nynedsatte udvalgs plan kan vedtages til november uden at Medicare bliver ramt, tæller denne kamp i sejrsbunken hos Obama. Hvis en af de to ting ikke lykkes, er alt åbent.

23 kommentarer RSS

  1. Af Jack Meoff

    -

    Discussing the US budget problem, which comes down to the fact that on a structural basis US public expenditure exceeds revenue by something like 7 per cent of national income.

    Is it not quite funny that this gap was almost exactly equal to the increase in the share of income going to the top 1 per cent of households over the last decade or so?.

  2. Af Morten Bay

    -

    Jack Meoff? Really? I like your comment, but next time, please use your real name, mr. Seymour Butts! 🙂

  3. Af Simon Andersen

    -

    Jeg synes at forsøget på at male kompromisset som en sejr for Obama er noget anstrengt. Jeg synes faktisk at Tea-Party har fået mest ud af det på kort sigt. Lang sigt er en anden ting.

    Som jeg ser det fik Obama kun få ting igennem, udover nogle strategisk måske-gevinster, som du nævner. Det første var at udsætte næste diskussion til efter 2012. Det var vigtigt for ham.

    Den anden ting er image: Obama så noget stækket ud til pressekonferencen, men jeg synes alt i alt at han har gjort det fint, og har søgt midten. Jeg vil give dig helt ret i at de fleste amerikanere har set Republikanerne som totalt barnlige og ansvarsløse i den her sag, mens Obama og Demokraterne har været mere fleksible. Det er nok den største sejr, og kan vise sig meget vigtig på længere sigt.

    Du siger, at republikanerne ikke vil have skattedebatten i forbindelse med præsidentvalget. Det kommer så absolut an på hvordan økonomien ser ud i 2012. Hvis den ser ud som nu, så tror jeg ikke Obama får gennemført skattestigninger for nogen som helst.

    Som en sidebemærkning: Du siger også, at Geithner i forbindelse med aftalen får lov at låne 900 millarder mere i udlandet. Geithner får lov til at udstæde ny gæld (obligationer) for 900 millarder, til dem der vil købe dem. Det er ikke nødvendigvis udlandet, men kan lige så godt være amerikanske hedge-funde, virksomheder eller almindelige amerikanere.

  4. Af Christian Lucas

    -

    Nothing to see here….superficial brain popcorn. This is not a deal…it;s a stay of execution, and I think Obama has made a colossal mistake in appeasing the far right.

    You cannot have an economy of only haves and have nots, it destroys supply and demand dynamics and the middle class.

    In my honest opinion, anyone who can not see that corporatism, banksters and war protiteering (aka fascism) has eaten Congress alive. 90% of the Capitol Hill is now either corrupt or the subject of blackmail.

    That’s reality.

  5. Af Morten Bay

    -

    @Simon: ja, det med udlandet er noget sludder. Det gik lige lidt stærkt. Republikanerne kører lige nu massive kampagner på tv om gælden til udlandet, så det var mest en hentydning til, at de har tabt lidt på dette punkt. Men det giver naturligvis ikke mening uden den ovenstående linje 🙂

    Ellers er jeg meget enig, min pointe med indlægget er netop, at dette kun er en strategisk sejr for Obama og demokraterne, ikke en politisk. Det synes jeg til gengæld godt, man kan sige uanstrengt.

  6. Af Jørgen F.

    -

    …Men er problemet ikke – det reelle problem – at der netop ikke er amerikanske købere til obligationerne. Der er ingen private fonde og ingen pensionsopsparinger i USA, der reelt kan suge gælden op?

    Det er vel som Putin siger , at de lever over evne derovre.

    ( havde lige glemt at jeg var uønsket på Berligskes debat – undskyld undskyld )

  7. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Vi har netop følt virkningerne af en boligboble. For ikke længe siden havde vi en IT-boble og nu truer alle boblers moder, USA, med at ende som bobler nu engang ender.

    Alle økonomer agerede som om IT-boblen og boligboblen var stabile vækstområder, indtil det gik galt. Skal vi nu agere, som om USA’s bobleøkonomi er stabil og handle derefter. Der må være nogen, der har lært så meget om bobler, at de ved, at de er skrøbelige.

    Alligevel er der ingen, der blot nævner en mulig plan B, der kan tages i anvendelse når USA kollapser. Det er simpelthen rystende, at alle er knyttet til USA’s elendige økonomi og uden at kny skal med i afgrunden, når lerfødderne bryder sammen.

    Lærer vi intet af erfaringer – hvem får fordelene ved de disse gentagne sammenbrud?

  8. Af Simon Andersen

    -

    @ Jørgen Willy Madsen

    Jeg bliver nødt til at minde dig om at boligboblen var lige så virkelig i Danmark.

    Hvad er det så nu der er en boble i USA?? Gælden? Den har været meget værre før. Eksempelvis er rentebyrden som del af BNP i USA først beregnet til at være på niveau med perioden under Bush Sr. ved slutningen af årtiet, og det er ved status-quo…og status-quo er lige blevet ændret.

    Hvad mener du så er en boble? Eller er du bare sur og bitter på USA af en eller anden grund? Det gør jo ikke ønsker til fakta.

  9. Af Mikael Bjørk

    -

    Det med tallene: Så vidt jeg forstår er der tale om 1,2 billioner dollars (altså 1200 milliarder dollars) – og altså ikke 1,2 trillioner. Det er absurd store tal anyway, og oversættelsen er -indrømmet- lidt tricky. Men alligevel…

  10. Af Jesper Sandersen

    -

    Trillioner og milliarder.

    En trillion er ikke bare en trillion.
    For en englænder/amerikaner (m.fl.) betyder det 10^12, altså 1000 milliarder.
    For de fleste europæere, herunder Danmark, er en trillion 10^18, altså en milliard milliarder. En god sjat mere så at sige.

    Læs mere:
    http://en.wikipedia.org/wiki/Long_and_short_scales

  11. Af Simon Andersen

    -

    Jeg synes ikke Berlingske’s debatsider virker særligt godt efter det nye bedømmelsessystem.

    Selv helt almindelige kommentarer uden skælds- og bandeord bliver holdt tilbage. Det holder så debatten tilbage, og den fuser lige så stille ud imens “bedømmelsen” foregår. Det må I simpelthen lave om hvis de her debatsider skal opretholde læsernes interesse.

  12. Af Morten Bay

    -

    @Mikael og Jesper:

    Jeps, my bad. Jeg troede faktisk, at en dansk trillion=1000 milliarder=en amerikansk trillion.

    Der er helt rigtigt tale om 1200 milliarder dollar.

    Egentlig besynderligt, at vi ikke har et udtryk for 1000 milliarder i DK. Måske, vi bør indføre fantasillion som en dedikation til Sonja Rindom?

    http://politiken.dk/kultur/boger/ECE99543/bedstemor-and-er-doed/

  13. Af Morten Bay

    -

    @Simon:

    Jeg ved, at Berlingske arbejder på at få sat adviserings-mails op igen, så vi bloggere får en besked, når der er kommentarer til godkendelse. Det bør hjælpe en del på tempoet, hvormed kommentarer kommer på.

    I mit tilfælde er der dog det problem, at jeg jo kører på Californien-tid, så jeg kan først godkende kommentarer fra omkring kl. 18 dansk tid…jeg sover, når I kommenterer 🙂

    Men lad os nu se, om ikke det automatiske system bliver genindført med et filter på, der sorterer de værste kommentarer fra.

  14. Af Jesper Sandersen

    -

    1000 milliader hedder en billion på dansk, og 1000 billioner hedder en billiard. Dog ikke størrelser man bruger så tit.

  15. Af Hans Henrik Hansen

    -

    “@Simon: ja, det med udlandet er noget sludder. Det gik lige lidt stærkt…” – fint, vi fik dét på det rene: Samme misforståelse har floreret i DR, ‘aviser’ såvel som Deadline! 🙁

  16. Af Simon Andersen

    -

    Morten,

    I lyset af den seneste tids usikkerhed på markederne har jeg et forslag til eftertanke.

    Det kunne være meget interessant at se lidt nærmere på “Mistake of 1937”. Er vi (og amerikanerne) igang med at lave nøjagtigt samme fejl som i 1937, der sendte USA og verden tilbage i depression, eller er der så mange, bedre og avancerede økonomiske værktøjer at arbejde med idag, at vi kan undgå en lignende nedtur?

  17. Af Hans Henrik Hansen

    -

    ‘Dit indlæg er under behandling’ står der under min kommentar af 3. august 2011 kl. 08:55 – altså (til nu) 49 timers ‘behandlingstid’! 🙂

  18. Af Lars Jensen

    -

    Morten Bay: Har du læst din blog-kollega Peter Kurrild-KLitgaards indlæg?

    http://peterkurrild.blogs.berlingske.dk/2011/08/04/de-fiktive-nedsk%25c3%25a6ringer/

    -og hvad er din kommentar til det?

  19. Af Morten Bay

    -

    @Hans Henrik:
    Jeg har altså også et almindeligt job at passe…

    @Lars:

    Jeg er i det store hele enig i Peters analyse. Jeg skrev allerede i et tidligere blogindlæg at gældsloftet nok skulle blive løftet uanset hvad, og at meget af det her var spil for galleriet og politisk strategi.

    Et enkelt sted, hvor jeg er uenig med ham, er hans konklusion, at Tea Party’erne ikke skulle have fået, hvad de gerne ville have. De løber rundt i sejrsrus herovre lige nu og bruger ord som at de har “knækket Washington” og sådan noget. John Boehner (som ganske vist ikke er Tea Party’er, men alligevel) har været på TV og sagt, at han fik 98% af, hvad han gerne ville have, så han er glad.

    Så jeg mener stadig, at det her på kort sigt er en sejr for Tea Party’erne – men på lang sigt er det en strategisk sejr for Obama i forhold til 2012. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken over det endnu, men der er også noget, der tyder på, at kredit-nedgraderingen ender med at understrege denne strategiske sejr. Lige efter indgåelsen af gældsaftalen viste alle meningsmålinger, at den store taber i popularitet var John Boehner og republikanerne, og at befolkningen havde et klart indtryk af, at republikanerne var dem, der blot var trodsige og blokerede processen.

    Standard’s and Poor’s-nedgraderingens ordlyd siger specifikt, at republikanernes manglende vilje til at forhøje skatteindtægterne er en direkte årsag til nedgraderingen. Det kan Obama udnytte til at lægge pres på republikanerne under det udvalgsarbejde, der nu forestår.

    Desværre har Obama og demokraterne valgt at lægge alle strategiske kræfter i at hænge S&P ud. Der er ingen tvivl om at S&P har et troværdighedsproblem, hvilket også har vist sig på aktiemarkedet igår. En stor del af de penge, der røg ud af DOW igår, røg direkte ind i de statsobligationer, som S&P mener er noget møg.

    Men ved at kritisere S&P mister Obama muligheden for at bruge S&Ps ord mod republikanerne, hvilket er ærgerligt. På den anden side kan dette netop være med til at fastholde imaget som den voksne i lokalet, som han har lige nu.

    Det skal dog blive spændende at se meningsmålingerne de næste par dage og se, hvem befolkningen skyder skylden på…

  20. Af Erik Seifert

    -

    I dag har mit indlæg af 3. august været “under behandling” i en uge… jeg troede blogs var ping-pong???

  21. Af Erik Seifert

    -

    Morten, du skriver:

    “Standard’s and Poor’s-nedgraderingens ordlyd siger specifikt, at republikanernes manglende vilje til at forhøje skatteindtægterne er en direkte årsag til nedgraderingen.”

    Jeg kan ikke umiddelbart se, at S&P nævner “republikanerne” som aarsag? Men S&P skriver, at aarsagen er, at det er “less likely” at man kan enes om enten “containing the growth in public spending” eller “reaching an agreement on raising revenues.”

    Saa det er ikke nødvendigvis “bare” at øge skatterne – det KUNNE ogsaa være en begrænsning af væksten i udgifterne, eller naturligvis en kombination.

    Saa er dine ord en fortolkning, eller har jeg missed noget i S&P’s ordlyd?

  22. Af Morten Bay

    -

    @Erik:

    Compared with previous projections, our revised base case scenario now assumes that the 2001 and 2003 tax cuts, due to expire by the end of 2012, remain in place. We have changed our assumption on this because the majority of Republicans in Congress continue to resist any measure that would raise revenues, a position we believe Congress reinforced by passing the act. Key macroeconomic assumptions in the base case scenario include trend real GDP growth of 3% and consumer price inflation near 2% annually over the decade.

  23. Af Erik Seifert

    -

    Tak – det er korrekt. Men det forbliver en sag med to aspekter:

    Republicans and Democrats have only been able to agree to relatively modest savings on discretionary spending while delegating to the Select Committee decisions on more comprehensive measures. It appears that for now, new revenues have dropped down on the menu of policy options. In addition, the plan envisions only minor policy changes on Medicare and little change in other entitlements, the containment of which we and most other independent observers regard as key to long-term fiscal sustainability.

Kommentarer er lukket.