Da elefanten gik i knæ og Obama vandt stirrekonkurrencen

Af Morten Bay 75

Det er underholdende dage for os politiske nørder, der følger amerikansk politik. To spil skak, der foregår lige nu, ser tirsdag aften Los Angeles-tid ud til at have taget nye, betydningsfulde – og meget underholdende drejninger.

Det første spil skak er spillet om forhøjelsen af gældsloftet i USA, som David Trads også skriver om på sin blog. For nu lige at sætte tingene i det rette perspektiv: Gældsloftet handler om, hvor meget USA ifølge sin egen lovgivning må låne fra udlandet. Der er ikke ret meget uenighed blandt eksperter på begge sider af det politiske spektrum om, at det gældsloft skal hæves. Det er sket 74 gange siden Kennedy blev præsident, og plejer at være rent rutine. George W. Bush gjorde det syv gange.

Men republikanerne, der bruger statsgældens størrelse som symbolet på USAs dårlige økonomi og langsomme tilbagevenden til fornuftige kår, lagde en strategi for nogle måneder siden om at bruge gældsloftet som politisk, retorisk våben. Den brede, amerikanske befolkning har ikke ret meget begreb om nationaløkonomi i mere teknisk forstand. Så når de hører, at gældsloftet skal hæves, tror de naturligt nok, at statsgælden også bliver større på den lange bane. Men det er bare ikke tilfældet. Tværtom siger økonomer, der tidligere har rådgivet højrefløjen, at statsgælden overhovedet ikke er påvirket af gældsloftet på sigt, og der er endda enkelte økonomer, der modigt tør sige, at et løft af gældsloftet nu vil nedbringe gælden på sigt.

Men på ganske populistisk vis har republikanerne udnyttet amerikanernes viden på dette relativt komplekse felt. De lagde en strategi, der skulle tvinge offentlige besparelser igennem for at Obama kunne få lov at løfte gældsloftet – og samtidig stod de fast på at der ikke måtte komme yderligere indtægter til staten gennem skatteforhøjelser. Det førte til meget hårde og lange forhandlinger, som de amerikanske medier har kaldt for en nedstirrings-konkurrence: Den første, der blinker, har tabt.

Tirsdag slog republikanernes strategi helt fejl. Elefanten, symbolet for republikanerne, blinkede.

Præsident Obama havde afgivet to tilbud i løbet af forhandlingerne, som han personligt førte med bl.a. de to ledere af republikanerne i hhv. Repræsentanternes Hus og Senatet, John Boehner og Mitch McConnell. Begge var næsten for gode til at afslå. Det første gav republikanerne stort set det, de gerne ville have – dog med nogle ganske få lukninger af huller i skattelovgivningen og skatteforhøjelser. Det blev kategorisk afvist af republikanerne. Så gav Obama sig lidt mere, og leverede en stor pakke, der indeholdt så mange besparelser of forenklinger af skattesystemet, at begge partier kunne komme ud som vindere, hvis bare republikanerne ville sige ja.

Boehner, lederen af republikanerne i Repræsentanternes Hus sagde først næsten ja, men så nej. Hvorfor skiftede han mening? Fordi det ved nærmere undersøgelser viste sig, at han ikke havde baglandet med. Ved midtvejsvalget i 2010 blev der valgt så mange anti-statslige landsbytosser ind i Repræsentanternes Hus, bakket op af Te-bevægelsen, at Boehner ikke ville kunne samle stemmer nok til at godkende nogle af Obamas forslag. Problemet var, at han ikke engang kunne samle stemmer nok til sit eget forslag.

Planen var slået fejl. Det ville ikke lykkes at presse offentlige kæmpebesparelser igennem og mindske det offentliges størrelse, fordi baglandet simpelthen ikke ville være med til noget som helst. Boehner har bare gjort, som hans republikanske vælgere ville have ham til. Ifølge en meningsmåling foretaget af The Economist og YouGov, foretrækker 66% af republikanske vælgere, at personen, de har stemt på, ikke indgår kompromiser på nogen måde.

Problemet er bare, at ved ikke at kompromittere, ville republikanerne stå med ansvaret, hvis der ikke blev indgået en aftale. Og hvis der ikke indgås en aftale inden 2. august, ryger USAs kreditværdighed i toilettet, hvilket ikke bare vil være en katastrofe for USA, men for hele verden, især med den tilstand, EU er i lige nu. Det ville republikanerne heller ikke kunne leve med, især ikke på vej ind i et valgkampsår.

Mandag og tirsdag viste Obama sig så som den strategiske skakspiller, han er. Mandag kaldte han ind til en pressekonference, hvor han endnu engang spillede rollen som mægleren, pædagogen i børnehaven, og bad begge sider ”spise ærterne”, altså indgå de kompromiser, der skulle til.

Tirsdag, efter endnu en dags møder uden resultat, satte han trumf på. I et interview med CBS News afslørede han, at der simpelthen ikke var nok penge i pengekassen til at betale folkepension, invalidepension til krigsveteraner, løn til offentligt ansatte, inklusive soldaterne i Afghanistan. Der skal bruges ca. 32 mia. dollar, der skal udbetales 3. august. Men der vil kun komme 12 mia. ind i kassen.

Det er naturligvis ren populisme. Men modsat det republikanske lederskab, så kan Obama benytte populisme strategisk. Ved at holde sig fra at forsimple denne komplekse sag før til allersidst, vandt han tirsdag nedstirringskonkurrencen.

Elefanten blinkede, da senatsrepublikanernes leder, Mitch McConnell, i en pressekonference tirsdag aften dansk tid præsenterede følgende nødplan, hvis ikke der findes en løsning:

1.       1. Obama skal fortælle kongressen, at han har tænkt sig at bruge sin presidentielle magt til at løfte gældsloftet

2.       2. Kongressen skal så stemme for en uenigheds-erklæring.

3.       3. Obama skal nedlægge veto mod uenigheds-erklæringen

4.       4. Kongressen skal så opretholde det samme veto.

Denne politiske manøvre skal til for at give det nødvendige, juridiske grundlag for at Obama helt selv kan tillade, at finansminister Tim Geithner låner flere penge og dermed pr. definition hæver gældsloftet.

Det smarte, set fra et republikansk synspunkt, er at ingen republikanerne dermed stemmer for en hævelse af gældsloftet. Ansvaret vil ligge helt og holdent på Obamas skuldre. Smart, ikke?

Nej.

For denne løsning giver også mulighed for at de demokrater, som Obama har svært ved at få til at kompromittere, kan slippe for at gå på kompromis med deres hellige køer. Republikanere, såvel som demokrater i begge kamre, er nødt til at gå med på planen. Og fordi det er Mitch McConnell, senatsrepublikanernes leder, der fremlægger løsningen, hænger han også på den i den kommende valgkamp. John Boehner, der ikke kunne skaffe stemmerne til den løsning, alle omkring forhandlingsbordet bedst kunne lide, står pænt i baggrunden. Det er ham, der lige har stået med et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus i hånden…og har skyllet det ud i toilettet.

Når republikanerne var nødt til at komme ud med en nødplan og indikere, at der nok skulle blive fundet en løsning i sidste ende, var det et nederlag. Boehner og McConnell indrømmede derved, at de ikke kunne fastholde deres baglands ønske om kompromisløshed. Onsdag eftermiddag dansk tid mødes parterne igen for at prøve at finde en løsning. Men denne gang har republikanerne kun valget mellem at gå efter nødplanen eller tvinge deres med-partisoldater til at indgå et kompromis.

For Obama er det en win-win. Han står tilbage i midtervælgernes øjne som ham, der fandt en løsning. Og dermed har republikanerne mistet et af deres bedste angrebsvåben til næste års valgkamp.

Det andet skakspil, der har bragt elefanten i knæ idag, er historien om den håbefulde, præsidentkandidat-kandidat Michele Bachmann, der for første gang idag fører i meningsmålingerne over Mitt Romney. Her har medierne i et stykke tid spillet skak med hendes mand, der er anklaget for at være homofob og drive en klinik, der kan ”kurere” folk fra homoseksualitet. Dette skakspil har været utroligt jævnbyrdigt, indtil idag, hvor medierne har bragt en ny brik frem i spillet. Tidligere ”patienter” er nu begyndt at stå frem og fortælle på bl.a. CNN og andre steder, hvordan Bachmanns husbond i dén grad har forsøgt at ”kurere” dem på den klinik…som Michele Bachmann ejer halvdelen af. Samme dag, som Bachmann lægger sig i spidsen for det republikanske kandidat-kandidatfelt, bliver hele hendes kampagne formodentlig skudt i knæhaserne. Det er tvivlsomt, om hun kommer til at rejse sig fra den skandale.

Mitt Romney har også problemer. Han har idag, tirsdag, kategorisk nægtet at skrive under på et kristent løftedokument, der forsager ægteskaber mellem andet end én mand og én kvinde. Et dokument, der er underskrevet af en hel kandidat-kandidater i håbet om at vise deres troskab mod det kristne højre. Hvorfor skriver Mitt Romney ikke bare under? Fordi hans oldefar havde fem koner. Samtidig. Mitt Romney er nemlig mormon, og det har han på ingen måde behov for at minde den amerikanske befolkning om.

En dag som tirsdag d. 12. Juli 2011 er amerikansk politik mere underholdende end selv den bedste tv-fiktion…

75 kommentarer RSS

  1. Af Nicklas Augustine

    -

    @Morten
    1. Der er tilsyneladende nogle nyheder omhandlende amerikansk indenrigspolitik man bedst får fra Danmark (-:
    2. Du må da medgive, at man som læser får det klare indtryk, at republikanerne er særligt usympatiske, når du skriver:
    “Men republikanerne, der bruger statsgældens størrelse som symbolet på USAs dårlige økonomi og langsomme tilbagevenden til fornuftige kår, lagde en strategi for nogle måneder siden om at bruge gældsloftet som politisk, retorisk våben.”. Her kunne du jo med fordel oplyse os læsere om, at Obama gjorde det samme få år tilbage.

    Jeg har fuld forståelse for, hvorfor du udelader det. Din blog er naturligvis ikke, som du selv siger, en objektiv nyhedsanalyse.

    3. Hvad angår Keynesiansk økonomi-teori og din påstand om at “minimalt regulerede marked med al tydelighed viste sin fejlbarlighed i 2008” samt at “der er for mange gode eksempler (lige fra Roosevelt til Danmark i 90?erne) på, at korrekt afmålt regulering/incitamentsindspark fra staten kan få markedet til at fungere optimalt”, så vil er der efterhånden økonomisk konsensus, selv i CEVEA-publikationer, om at både krisen i 1930’erne og den seneste krise skyldes interventioner i markedet. Dette både politiske indgreb i subprime-mortgage lovgivningen, som det tidligere er blevet påpeget i kommentarsporet, og indgreb fra centralbankernes side. Som gode gamle Lionel Robbins skrev i 1930erne i hans bog The Great Depression, “The conditions of recovery which have been stated do indeed involve the restoration of what has been called capitalism. But the slump was not due to these conditions. On the contrary, it was due to their negation. It was due to monetary mismanagement and State intervention operating in a milieu in which the essential strength of capitalism had already been sapped by war and by policy. Ever since the outbreak of war in 1914, the whole tendency of policy has been awayfrom that system, which in spite of the persistence of feudal obstacles and the unprecedented multiplication of the people, produced that enormous increase of
    wealth per head which was characteristic of the period in which it was dominant.”

  2. Af Hans Henrik Hansen

    -

    @MB:

    “I forhold til om hævelse af gældsloftet betyder hævelse af gælden”
    – nå, kan der mon være megen tvivl om dét?: Hvis det IKKE indebar nogen ‘hævelse’, som du skriver, hvorfor da bøvle med at justere på loftet??

    (Jeg ser iøvrigt heller ikke Jay Powell fornægte ‘hævelsen'(?))

  3. Af Morten Bay

    -

    @Nicklas:

    Arh, det er vist ikke fair at skrive: “Her kunne du jo med fordel oplyse os læsere om, at Obama gjorde det samme få år tilbage”. Det er dæleme æbler og bananer at sammenligne et samlet republikansk partis holdning i en forhandling, der kommer helt op på præsidentielt niveau med nogle enkelte senatorers oprør mod deres eget partis holdning. Der er proportionaliteten til forskel.

    Måske er det bare fordi, jeg aldrig ser FOX News, men det er på ingen måde min opfattelse, at der er konsensus om at dereguleringen af Wall St. IKKE skulle bære en stor del af skylden for krisen. Tværtimod. Med mindre, du opfatter en deregulering som en intervention, hvad det jo i teorien er.

    Selv WSJ anerkender den del af FCIC-rapporten, der påpeger manglende intervention fra det offentlige som en af grundene til krisen I USA: http://online.wsj.com/article/SB10001424052748704013604576104762619615414.html?mod=WSJ_WSJ_US_News_5

    @Hans Henrik:

    Han skriver – og jeg hørte udsendelsen, da den blev sendt, så jeg hørte også tonefaldet – at “it doesn’t affect it one way or the other.” Og det er naturligvis fordi, de langsigtede investeringer, der også er en del af USAs gæld, samt de nedbringelses-policies, som allerede er vedtaget (samt de, der vil blive vedtaget snart) er en del af ligningen.

  4. Af Morten Bay

    -

    @Jacob: Tak for opklaringen. Du er inde i dit stof, kan man mærke – det er altid en fornøjelse.

    Vi skal dog lige huske, at vi diskuterer USA her. Jeg er fuldkommen enig i din analyse af statsinterventionen ift. Danmark og Fogh-regeringens politik. I USA var processen dog anderledes – med mindre, du opfatter liberalisering som underliggende pres på bankernes låne-uvilje?

    Og læg så lige mærke til, at jeg skriver, at der er FOR MANGE gode eksempler…ikke at ALLE eksempler fungerer. Jeg valgte netop mine ord med forsigtighed, fordi jeg bestemt ikke mener, at al statsintervention i markedet er godt. Jeg brugte vist også ordene “korrekt afmålt” Jeg er centrist, ikke socialist.

    Udfordringen er jo så, hvad korrekt afmålt betyder – og det er jo her, du har fuldkommen ret i at helikopterblik vs realpolitik er to vidt forskellige ting. Jeg har selv været tilstrækkeligt involveret i det sidste til at vide det. Men her på bloggen beskæftiger jeg mig primært med kommunikation i netværkssamfundet, inklusive den politiske – og det er i den sammenhæng, jeg mener, at Obama kan noget helt særligt.

  5. Af Nicklas Augustine

    -

    @Morten
    Det er tilsyneladende forgæves, men nu da du bringer Wall Street Journal i spil, så vil jeg forsøge en sidste gang.
    Herunder et kort udpluk, læs hele indlægget på http://online.wsj.com/article/SB123414310280561945.html:

    Titel: How Government Created the Financial Crisis
    Udpluk: “The classic explanation of financial crises is that they are caused by excesses — frequently monetary excesses — which lead to a boom and an inevitable bust. This crisis was no different: A housing boom followed by a bust led to defaults, the implosion of mortgages and mortgage-related securities at financial institutions, and resulting financial turmoil.

    …Other government actions were at play: The government-sponsored enterprises Fannie Mae and Freddie Mac were encouraged to expand and buy mortgage-backed securities, including those formed with the risky subprime mortgages.

    Government action also helped prolong the crisis. Consider that the financial crisis became acute on Aug. 9 and 10, 2007, when money-market interest rates rose dramatically. Interest rate spreads, such as the difference between three-month and overnight interbank loans, jumped to unprecedented levels.”

    Hvis du også afskriver ovenstående som værende FOX News og politiseren, så er der ikke meget tilbage at gøre.

  6. Af Morten Bay

    -

    @Nicklas:

    Jeg synes altså heller ikke, du er specielt åben for andre argumenter.

    Hvis du læser mit svar til Jacob, kan du se, at jeg netop valgte min formulering om statslig intervention med omhu. Jeg mener ikke, statslig intervention i markedet er godt pr. definition. Men jeg mener på den anden side heller ikke, at markedet kan fungere uden.

    WSJ er ikke FOX News, selvom de er ejet af den samme mand. Men de er klart holdningsorienterede, omend relativt saglige.

    Det, WSJ-artiklen, som du henviser til, fortæller, er jo at Bush-æraens interventioner i markedet ødelagde markedet. Det er jeg jo på ingen måde uenig i! Bush-æraens interventioner gik jo primært på dereguleringer af ideologisk art, og ikke med et pragmatisk, realpolitisk sigte. Så ja, der er tale om statslig intervention, men i retning mod at gøre markedet endnu mere frit, hvilket fik det til at falde sammen. Fordi Smiths usynlige hånd eksisterer bare ikke.

  7. Af Hans Henrik Hansen

    -

    “Han skriver – og jeg hørte udsendelsen, da den blev sendt, så jeg hørte også tonefaldet – at “it doesn’t affect it one way or the other.” Og det er naturligvis fordi, de langsigtede investeringer, der også er en del af USAs gæld, samt de nedbringelses-policies, som allerede er vedtaget (samt de, der vil blive vedtaget snart) er en del af ligningen”
    – OK, men det er da et postulat (+ din fortolkning(?) af svaret), men intet argument!
    Iflg. transkriptionen lyder hele replikken:

    ” It doesn’t affect it one way or the other. It’s funny, they – I’ve looked at the polling data, 70 percent or 60 percent of Americans oppose raising the debt limit.
    If you ask them if we don’t raise the debt limit and that forces us to cut payments to Social Security or Medicare, Medicaid, it reverses, and overwhelmingly, people want to have the debt ceiling raised.
    So the sense of our work is to show everyone what it really means not to raise the debt limit by August 2″
    – som jeg læser det, argumenterer han overhovedet ikke for sin påstand; han pointerer derimod, at iflg. meningsmålingerne vil 60 – 70% af amerikanerne helst blæse og bevare mel i munden!? Næsten lissom dan(sk)erne, forresten! 🙂

  8. Af Nicklas Augustine

    -

    @Morten
    Jeg er åben over for argumenter. Om det er Bush eller Obama der foretager fejlagtige interventioner i markedet er ligegyldigt, konklusionen er, at krisen skyldes Fed’s monetære aktivisme og fejlagtige statslig intervention i hovedsageligt boligmarkedet.

    Jeg ved ikke hvornår vi sidst har haft frie markeder, og især den finansielle sektor har historisk været og er til dato den mest regulerede sektor. Men jeg ville meget gerne høre hvordan Bush helt præcist deregulerede i hans embedsperiode? Jeg er ellers af den modsatte opfattelse? Ifølge forskere på Washington University og George Mason University så har der aldrig været mere regulering end under Bush? (Kilde: http://mercatus.org/uploadedFiles/Mercatus/Publications/WP0836_RSP_The%20Incredible%20Growth%20of%20the%20Regulators'%20Budget.pdf)

  9. Af Hans Henrik Hansen

    -

    Må jeg iøvrigt anbefale dette dugfriske debatoplæg?:

    http://punditokraterne.dk/2011/07/15/amerikansk-recovery-2-robert-lucas-vurderer/

    , der også berører nærværende debat.

  10. Af Morten Bay

    -

    @Hans Henrik:
    Jeg synes, altså det her er ret svært at misforstå, især når man hører ham sige det, og selvom han begynder at fortælle anekdoter om, hvor lidt, amerikanerne forstår problematikken bagefter:
    “Would not raising the debt ceiling reduce or increase the country’s debt in the long run?

    Mr. POWELL: It doesn’t affect it one way or the other.”

    @Nicklas:
    Jeg har faktisk ikke sagt, at Bush alene står med skylden for de dereguleringer, der skabte problemerne på Wall St. Jeg siger bare, at dereguleringerne generelt var en meget stor del af årsagen for sammenbruddet. Dereguleringerne startede hos Reagan, fortsatte under Clinton (der lavede den måske værste deregulering, lige inden han gik af) og fortsatte under Bush, der dog ganske rigtigt forsøgte at begrænse corporate fraud med Sarbanes-Oxley-loven og derfor kan tilskrives yderligere regulering.

    Når jeg skriver at “Bush-æraens interventioner gik jo primært på dereguleringer af ideologisk art, og ikke med et pragmatisk, realpolitisk sigte”, så er det måske også lidt forkert. Der var jo ikke så meget tale om dereguleringer som skattelettelser for de rigeste (hvilket nu een gang for alle har vist at trickle-down ikke virker), samt en statsgældsforhøjelse, der satte hele økonomien på spil, NETOP fordi, Bush troede, at hus-boomet ville fortsætte.

    Og nu må d’herrer altså have mig undskyldt, jeg skal skrive et blogindlæg om at FOX News er på skideren.

  11. Af Hans Henrik Hansen

    -

    @Morten:

    “Mr. POWELL: It doesn’t affect it one way or the other.”
    – ja, sådan postulerer han, men såfremt transkriptionen er retvisende, følger han ikke påstanden til dørs med argument(er)!

    Nå, hul i det – vi ser frem til ‘rævekagen’! 🙂

  12. Af Johannes Bremer

    -

    Problemerne udgøres af abstrakte størrelser i et sprog, der mest handler om etikken i international fordelingspolitik, eller måske snarere om kapitalismens begær med manglende resultater for at kunne realisere sig selv i en krisesituation. Derfor kan USA’s økonomi ikke er i bedring. Hertil kommer også slagsmålet, Demokrater og Republikanere udkæmper i Kongressen i disse dage om det amerikanske gældsloft. Republikanerne vil skære ned på de offentlige udgifter, Obama og Demokraterne vil hæve skatterne, og helst på ’de rige’: ”The tax increase the president is fairly shrieking for this week isn’t for the August debt limit. It’s for the next 25 years.” Obamas nye udgifter til Medicare, såkaldt infrastruktur og masser af flæsk er permanente, og intentionen er at rykke USA tættere på ideen om en europæisk ’velfærdsstat’, hvor der snakkes om: “If we’re going to move to a European welfare state, we’re going to have to pay a European price.” Jeg er pisse uenig her, nemlig at hvis man accepterer en stat af europæiske dimensioner, accepterer man også samtidig at være permanent fattigere. Måske hvis vi taler Grækenland; men ikke Kongeriget Danmark!
    V.h. johannes

  13. Af Ejler Ottesen

    -

    “Gældsloftet handler om, hvor meget USA ifølge sin egen lovgivning må låne fra udlandet.”

    Helt forkert.

  14. Af Johannes Bremer

    -

    Storslået underholdnings værdi med Den Amerikanske Tragedie, som sagtens kan måle sig med underholdningsværdien fra Homers episke digte fra den græske storhedstid frem til Sisyfos fald, sammenlignet med storhedstiden med Abraham Lincoln frem til Obamas Sisyfos fald. Forstået således, at han var dømt til i evig tid at rulle en sten op ad en bjergside. Hver gang han er næsten ved toppen ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod. Han må så begynde forfra igen: et sisyfosarbejde, som på fortræffelig vis er vurderet af indlæggene på denne blog!
    V.h. johannes

  15. Af Michael Sjøberg

    -

    http://epn.dk/okonomi2/global/usa/article2491024.ece

  16. Af Johannes Bremer

    -

    The damage you become wise, but rare rich

  17. Af Johannes Bremer

    -

    @ Morten Bay – På baggrund af den interessante debat mellem dig og debattører her på bloggen, der tilsyneladende handler mindre om ”Obama og elefanter” og selve krisen, får du hermed mit bidrag til debatten, i øvrigt samme svar til David Treds om samme emne!
    Utopi er ordet, der bedst dækker, når talen er løsning af den økonomiske krise, hvor de anvendte virkemidlerne nærmest har karakter af symptombehandling, hvor befolkningerne efterhånden giver udtryk for stærk modvilje mod den daglige leg med 0Hans og Grete, hvor behovet i virkeligheden er ønsket om reel vækst, investorer og investeringsobjekter!
    Problemet er bare, at der ikke er nogen vej til vækst. Sagen er nemlig, at man ofte forgæves forsøger at løse et finansielt problem med realøkonomiske midler, hvilket kun kan kun lade sig gøre, hvis de finansielle problemer er af begrænset størrelse, ikke som her, hvor talen er af national eller global størrelse.
    Løsningen er åbenlyst og ligger i at træffe beslutninger, der rækker ud over næste valg, hvor fremtiden vil kunne se lovende ud, hvis det skulle lykkedes videnskab og politik at overbevise hinanden om, at få løst både den globale økonomiske krise og energikrisen samtidig, således at disse to kriser ikke vil danne ”tvillingepar”; men trækker samme vej i fornuftigt kredsløbet om: Investering, prodiktion, beskæftigelse samt indenrigs salg og eksport – og afslutte ringen med en almindelig beskatning til Statskassen.
    Så er det sagt, for hvordan skulle dette overhovedet kunne blive virkelighed, hvis der ikke uden for står potentielle investorer, der sidder på nogen af verdens største uvirksomme kapitalreserver, der blot afventer grønt lys for en nødvendig lovgivning til brug for etablering og produktion af sikker a-kraft teknologi og energibesparende grøn teknologi. Der er således ikke brug for flere beskæftigelsesprojekter med statsstøtte, men derimod for investeringsprojekter på almindelige markedsvilkår, baseret på en energidriver og en investeringsfond, hvor kautioner ydes via Vækstfonde, som får finansieringen til at falde på plads, helt og aldeles udenom de i øjeblikkelige finansielle problemer med statsunderskud, som f.eks. i de16 lande i euro-området, der steg med mere end det dobbelte af rammen på 3 % til 6,3 % i forhold til BNP. Hertil kommer den amerikanske økonomi, der ligger i ruiner som følge af en kæmpemæssig, og kraftigt stigende statsgæld med svulmende fremtidige udgifter på sundheds- og socialområdet, hvor Obama ønsker en ambitiøs aftale til 4000 mia. dollar over 10 år, mens Republikanerne vil gå efter en pakke på ca. halvdelen. Obamas store problem er, at arbejdsløsheden. Ledigheden ligger i øjeblikket på 9,2 pct., mens andelen af personer i arbejde er faldet til 64,1 pct. Det er det laveste niveau siden marts 1984. Hertil skulle nogen måske drillende mene, at projektet er en klar OMMER, der forgæves, lige som andre projekter, vil søge at trække USA op ved håret. Mens andre måske vil mene at intentionerne er O.K. – set i lyset at Verdens energiforbrug vil stige 40 % på 20 år, jævnfør energiselskabet BP.
    V.h. Johannes

  18. Af Casper Petersen

    -

    Hov, så blev der vist blinket…

    http://www.b.dk/globalt/obama-boejer-sig-for-at-sikre-gaeldsaftale

    Helt sikkert en skidt ting for verdensøkonomien, ingen tvivl om at republikanerne opfører sig fuldstændig tosset, men summa summarum er: Obama taber denne her – stort.

  19. Af Morten Bay

    -

    @Casper:

    Det er helt forkert tolket, som jeg ser det.

    Ud over at republikanerne blinkede først og dermed tabte den strategiske nedstirringskamp, der derfor nu er overstået, så er dette en stor sejr for Obama.

    Det, der sker lige nu, er at The Gang of Six – de seks senatorer fra begge partier – har lavet en formulering af Obamas oprindelige 4 trillioner dollar store plan, som der er begejstring for i begge lejre.

    Der er så meget begejstring for denne plan, og Obama er selv så vild med den, fordi den gennemfører, hvad han selv har villet hele tiden – nemlig en stor plan med både skatteforhøjelser og massive besparelser, at han er villig til at lave en kortsigtet løsning i forhold til deadline 2. august, der varer nogle uger, så deadlinen ikke står i vejen for gennemførelsen af den store plan.

    Det, jeg ikke synes, Reuters er lykkedes med at få helt frem i forhold til hvad medierne herovre skriver, er at det er EN FORUDSÆTNING for den kortsigtede plan, at den langsigtede plan gennemføres.

    Hvis Gang of Six-planen gennemføres, er det republikanerne, der bøjer sig mest. De skal nemlig gå med til skatteforhøjelser, hvilket er noget, de på baggrund af Tea Party-idioternes pres har været nødt til blankt at afvise hele vejen igennem.

    Obama vil tværtimod gå til 2012-valgkampen med endnu en fjer i hatten – han fik republikanere og demokrater til at gå på kompromis og fremstod som den voksne i lokalet. Det elsker amerikanerne.

    Men nu skal planen dog lige gennemføres først.

  20. Af Casper Petersen

    -

    Hvis amerikanerne elskede den voksne i klassen ville demokraterne stadig have flertal i begge huse. Amerikanerne elsker “fiery rethoric” og der leverer republikanerne for tiden. Obama skød sig selv i foden med sundhedsreformen fordi han ikke selv gik hårdt nok ind i kampen..

    Den langsigtede “gang of six” plan er jo hverken halvt eller helt på plads endnu, hvis den nogensinde kommer det. Igen viser teaparty medlemmerne sig fra den værste side, og kræver alt fra forfatningsændringer til afgiftsomlængninger. Den mest gale jeg har set er en reduceret beskyttelse af en ugleart, så tømmerfirmaerne får bedre vilkår.. Gang of six planen, som den ser ud lige nu, har ikke en chance i helvede. Husk på hvor mange der stemte mod den sidste midlertidige forlængelse, og dem som stemte for undskylde offentligt for det bagefter og sagde aldrig igen.

    Og så er der selvfølgelig lige hele debatten om skatteforhøjelser eller ej. I virkeligheden vil der blive lukket for nogle smuthuller i loven. Bevares, det kan fremstå som forhåjelser for nogle, men hvis republikanerne kan stå og sige at procenterne er præcis de samme, så har Obama et kæmpe problem. Obamas eneste chance er at få reelle skattestigninger med, men så bliver planen stemt ned. Som en teaparty rep. sagde “solen står også op d. 3 august, og der vil stadig være mælk i køleskabet uanset hvad”

    Jeg ved ikke hvad reuters skriver, læser selv mest Washington Post. Dem plejer man at kunne stole nogenlunde på..

  21. Af Casper Petersen

    -

    Jeg kan blandt andet anbefale denne..
    http://www.washingtonpost.com/politics/obama-gop-leaders-said-to-discuss-new-debt-plan/2011/07/21/gIQAT81BSI_story.html?hpid=z1

    Jeg ved ikke helt hvad det er for nogle medier du læser derovre, men jeg er ærlig talt lidt forbløffet over dit syn på sagen. Det virker, hvis du vil have mig undskyldt mere som politisk ønsketænkning end en objektiv vurdering..

  22. Af Morten Bay

    -

    @Casper:

    Whatever, dude.

    Du refererede selv til en Berlingske-artikel, der er en Reuters-historie.

    Nu refererer du så til en artikel, der handler om noget hysteri over ingenting. Der var EN assistent på Capitol Hill, der kom til at sige noget med at der ikke var nogen nye skatteindtægter i det forslag, som Boehner og Obama diskuterer lige nu. Begge sider har siden lagt de rygter i graven, hvilke jeg da så sandelig håber, WaPo har skrevet om? Ellers er de sgutte særligt troværdige.

    Fordelen ved at følge med herovrefra er, at man kan følge med realtime på de politiske blogs som TPM, DailyKos eller RCP, samt radio- og tv-dækning…og ikke er afhængige af WaPos langsomme deadlines.

  23. Af Casper Petersen

    -

    @ Morten

    Det har været hyggeligt at blogge med dig, som sagt tror jeg vi er enige i at republikanerne opfører sig som en flok små børn. Resten må vi så nok være uenige i..

    Sådan som jeg har forstået det fungere internettet, og dermed blogs således at de ankommer i DK omkring .00003 sekunder senere end i USA. Men jeg kan jo have taget fejl.
    Langt det meste tv kan også ses online, igen samme princip med hastigheden…

    Det her er berlingerne, derfor henviste jeg til en artikel herfra, der er altså andre herinde som måske er interesserede i amerikansk politik.

    Men, som du selv siger whatever dude. Læser stadig dine blogs, men venter nok med at kommentere igen indtil du har fået halet næsen ned fra skyen..

    Og kom så endelig med en “man bliver nok hurtigt fornærmet” bemærkning.. Jeg ka ta det 🙂

  24. Af Morten Bay

    -

    @Casper

    Jeg bliver selv hurtigere fornærmet end en republikaner kan sige ‘Nej’, så det kunne jeg ikke drømme om 🙂

    Min bemærkning om blog-læsning gik ikke på DK, men WaPo, der som jeg har observeret det, er væsentligt langsommere end blogsne, formodentlig, fordi de kører med omnibus-deadlines.

    Noget helt andet er så, at idéen med at have folk placeret i udlandet jo er, at vi ikke behøver sidde oppe om natten for at følge sagerne realtime…de kører i vores arbejdstid, og så kan vi have et dejligt varmt overblik klar til Danmark, når I står op 🙂

    Jeg tror ikke, der er ret mange, der sidder oppe til over midnat i Danmark for at se the ED show på MSNBC eller Cavuto på Fox News over nettet…

    Helt usarkastisk: Tak fordi du læser med. Håber dog stadig, du vil kommentere.

Kommentarer er lukket.