Lars Løkke og hans regering er færdig. Lev med det!

Af Morten Bay 91

”Lars Løkke Rasmussen bliver ikke genvalgt som statsminister. Der bliver ikke nogen borgerlig regering næste gang. Acceptér nu bare fakta og kom videre.”

Sådan kunne man godt have lyst til at sige til de mange politiske pundits og håbefulde højrefløjsbloggere, der med alle mulige krumspring forsøger at argumentere for, at man ikke skal udelukke VK (+evt LA eller O) i en kommende regeringsperiode. Men det kan man roligt.

Danmarks tredje Rasmussen-statsminister i træk kan hoppe, danse og springe. Han kan gøre alle danskere til millionærer i morgen. Han kan ikke bare love, men også sikre mere medvind på cykelstierne og gratis øl til alle på livstid. Han kunne viske 10 års dansen på kanten af menneskerettighederne ud og fikse 30 års social fornedring af ikke-vesteuropæere og løfte den underklasse, denne fornedring har skabt op i middelklassen og dermed fjerne bandevolden og al den ballade, bloggeren Kasper Støvring har det skidt med på disse blogsider. Han kunne installere vindmaskiner til at blæse de skyer væk, der dækker og overregner/-sner landet 60% af årets dage.

Og han ville stadig ikke blive genvalgt.

Lars Løkke og VK(O) er nemlig rendt ind i det begreb, vi kalder metaltræthed. Når befolkningen simpelthen uanset enhver form for rationel argumentation bare er trætte af at glo på de samme ansigter, høre om de samme navne, de samme historier, skandaler og tankesæt igen og igen. Og den tendens er der ingen, der kan overvinde, uanset hvor mang rokader, man foretager sig.

Poul Nyrup Rasmussens fald var i virkeligheden et fantastisk eksempel.

I november 2001 var følte hele den vestlige verden sig ramt i solidaritet med 11. september-angrebene. Usikkerheden var stadig stor, to måneder senere, også selvom Nyrup alfaderligt havde tacklet situationen godt i medierne (syntes befolkningen dengang i følge meningsmålinger). Hvad gør en befolkning normalt, når landet føler sig usikker eller under angreb? Vælger den siddende leder – med mindre det er hans eller hendes skyld, naturligvis.

I USA, f.eks., er der stor tradition for at man vælger det siddende partis præsidentkandidat i krigstider eller i tider , hvor den nationale sikkerhed er truet på anden vis (lex Bush 2004, Reagan 1984, Johnson 1964, Nixon 1972), mens man gerne skifter præsidenten eller hans parti ud i fredstid, hvis økonomien halter (lex Bush 2008, Carter 1980, Bush Sr. 1992)

Men det omvendte var fat med Nyrup. Nationen var usikker og hans regering havde bragt arbejdsløsheden ned fra omkring 12 til omkring 5 procent og økonomien stormede fremad.  Og alligevel røg han ud. Der var ingen store, rationelle argumenter for at smide Nyrup-regeringen på porten. Ingen Tamilsag. Ingen Heinesenske ture mod afgrunden. Nogle ville måske sige indvandrer-debatten, men at påstå at S’ og Rs politik på dette område alene skulle være nok til at vælte en regering, er at fornærme den tænkende, danske vælger.

Her er dog måske netop hele humlen. Jo mere neurovidenskaben beskæftiger sig med, hvordan vi træffer beslutninger, jo mere magt tildeler de vore irrationalitet. Følelserne bestemmer langt mere, end vi lige går og tror. Også når vi stemmer, som denne artikel viser.

Akkurat som vi naturligt regulerer udskiftningen i de venner og bekendte, vi ser og akkurat som vi har behov for tid væk fra familien en gang imellem, er der behov for at se nye ansigter på lederpladserne i samfundet. På et eller andet tidspunkt har man simpelthen set det samme ansigt ad nauseam, og det har altså, ifølge neurovidenskaben, en indflydelse på, hvordan vi stemmer.

Men det er ikke bare selskabet, der bliver kedeligt på et tidspunkt. Allerede i kandidatfasen kan man opleve det følelsesorienterede fravalg. Var Helle Thorning virkelig mere velargumenteret end Frank Jensen? Eller var hun bare kønnere og et ansigt, Socialdemokratiets  medlemmer ikke var trætte af? Var det et tilfælde, at den unge, coole og veltalende Obama blev valgt som demokraternes kandidat foran den kolde, ældre Hillary, som amerikanerne kendte alt for godt i forvejen? Og havde McCain overhovedet en chance, når han fremstod stivleddet og aldrende i forhold til den agile Obama? Visse forskere vil påstå, at vores umiddelbare, følelsesmæssige reaktion på disse ting fik vælgerne til at drage en beslutning, allerede inden deres rationelle tankevirksomhed var sat igang. For mange vælgere handlede det bare om ikke at blive skuffet over det, som kandidaten så rent faktisk sagde og mente.

Det kan godt være, at Fogh havde besynderligt stirrende øjne og var lidt stram og for pæn i tøjet. Det kan godt være, at han havde en stemme, der lød som en teenage-robot. Men han var alt det, Nyrup IKKE var. Han var The Anti-Nyrup. Og så havde de vælgere, der kan flyttes, på det tidspunkt følelsesmæssigt mere behov for en tjekket, stram mand end end løs, ulden mand at læne sig op ad. Selve det politiske betød ikke helt lige så meget.

Det kan godt være at Villy Søvndal rent realpolitisk er en klaphat, der tror på konspirationer om amerikanske militærforlægninger under den grønlandske indlandsis. Men allerede inden, vi når at tænke det, har vi registreret, at han er hyggelig. Når han åbner munden er det med en stemme, der minder os ham vores jyske onkel, der altid var rar at besøge, når vi var små. Det er først med kombinationen af den jyske hygge og den københavnske Gucci-lækkerhed, at S og SF kan nå følelserne hos tilstrækkelig mange målgrupper til at få flertallet.

Af samme grund er der bare ingen vej frem for V og K nu. Den danske befokning har gloet nok på bebrillede landbo-talnørder som Troels Lund Poulsen og Kristian Jensen. De har fået nok af de samme kedelige jakkesæt og blå skjorter, af konservative kvinder uden styr på tingene (BÅDE Kjær og Espersen) og ikke mindst en statsminister, der bare er sur hele tiden. Og ja, så kan man argumentere hist og op og herned omkring det realpolitiske. Det gør ingen forskel.

Og hvorfor mon det er, at Liberal Alliance mod alles forventninger stormer frem nu? Er det mon fordi, Simon Emil Ammitzbøll, der hovedsageligt er en tænker, men ikke nødvendigvis en pin-up-mand, holder sig i baggrunden? Og  fordi den indtagende Anders Samuelsen med de pæne blå øjne, det pæne smil og den hjemlige, jyske accent gør sig så godt på TV?
Også selvom alle, der kender til historien bag det gamle Ny Alliance (eller bare har set Guldbrandsens dokumentar) ved, at manden er klar til at gå bag om ryggen på venner og partnere og sælge ud af sine holdninger, hvis det er det, der skal til?

Men det tragiske (siger jeg, andre vil sikker sige positive) ved det er, at følelserne i virkeligheden afgør det meste.  At demokratiet sættes ud af spillet af irrationalitet og at ren menneskelig appearance er vigtigere end noget andet, når man gerne vil vælges.

Det mest tragiske er dog, at det kun er ganske få spindoktorer, kampagnestrateger og beslutningstagere i dansk partipolitik, der synes at have fattet det.

Hvis jeg var Liberal Alliance, ville jeg nok drikke en kop kaffe med de Radikale engang imellem.

91 kommentarer RSS

  1. Af Søren R.

    -

    Til Jakob Smidt-Rasmussen.

    Fornemt indlæg fra dig kl. 08,09 om grundene til Nyrup-regeringens fald! – Morten Bays overfladiskhed sættes her i relief.

    Der var sandelig radionelle begrundelser nok til at vippe Nyrup og Jelved med den flygtningepolitik, SR-regeringen havde ført – og hvis virkninger blev væltet over på de vælgere, Nyrup normalt kunne hente sine stemmer fra.
    En medvirkende stærk årsag var forringelserne på efterlønnen, som Lykketoft bar frem og som også ramte de dårligst stillede lønmodtagere.

    Og de mange mennesker, der kunne se den skæve kurs af denne økonomisk/sociale politik, skulle så dertil finde sig i Nyrups og kulturelitens patroniserende nedladenhed og rascismeprædikater – som stadig klæber.

    Måske skal det også føjes til, at Nyrup/Lykketoft i samme periode var særdeles optaget af “den akademiske elite”. Man glemte vilkårene for egne vælgere og koncentrerede sig om at sætte nye stole og skriveborde ind i det offentlige – statsadministrationen og kommunerne – til en overflod af unge humanister og andre akademikere, der nu strømmede ud fra universiteternes masseuddannelse. De skulle have de nye, velbetalte stillinger. Gæt, hvem det gik ud over?

    Rationelt set: Et kolossalt svigt over for egne vælgere. Derfor røg Nyrup.

    Til Morten Bay må siges: Vælgere kan have mange grunde til at sætte krydset, hvor de gør. Til grund for følelserne ligger jo det enkelte menneskes konkrete erfaringer.

  2. Af John Henriksen

    -

    Bay afslører fin humor, når han vil påvise, at han skam ikke er farvet af Thorning-Schmidts kindrødt, fordi han har været opstillet for De Radikale og var blandt de begavede ‘nok er nok’kere, som med selvfed bedremoral dannede et parti med det formål at holde andre uden for indflydelse.
    Nu venter vi så kun på Bays beskrivelse af de første hundrede dage med Retfærdighedspartiet (S, SF, EL og Rad V) ved magten, hvor de første tre går i gang med at dele penge ud, som landet ikke har, og som Rad V ikke vil være med til at dele ud – undtagen naturligvis til de stakkels indvandrere, der jo alle har lidt den tort at komme fra samfund uden ytringsfrihed og med garanti for livslang fattigdom til et land, der desværre indbyder alle til medbestemmelse og endda betaler dem godt for det, uden at man behøver gøre andet end at klage over, hvor dårligt man har det i Danmark.

  3. Af Karl Wilders

    -

    @Vagn Pedersen

    Skriv dig bag oeret, der er kun en malke ko – generelt i EU – ikke kun i DK:

    Den arbejdende middelklasse…..

    ……resten er enten paa overfoerelsesindkomster, arbejder indenfor det offentlige eller er saa velhavende, at de kan snog deres penge som det passer dem og kun opgive den indkomst, der skal til for at betale for deres livsstil i DK…..resten af pengene er stashed vaek paa kontoer paa Jersey, Cayman Islands eller i Lichtenstein…..

  4. Af Leon Nielsen nilesen

    -

    Uhaa morten bay du har virkelig pisset de borgerlige vælgere af. Nu bliver du beskyldt for at være rød…
    Kan du ikke næste gang… svine Helle og Villy til, så bliver de rigtig glade og lykkelige for en stund. De har brug for deres daglig onani. Hvor de hovedsagligt sviner de røde til, så de kan få sig en god nattesøvn.
    Eller hvad med at fortælle hvor uansvarlige De røde er..uhha det er musik i deres ører, specielt de stuerene df’ere. De er ellevilde med at svine deres modstandere til for en hver pris.

    Tak for en god blog.

  5. Af Jørgen N

    -

    Kære Morten – det er altså lidt svært at leve med, at man som almindelig lønmodtager skal til at betale endnu mere i skat for at velfærdssystemet, der i forvejen er gået amok, kan få endnu en skrue rundt. Men eftersom flertallet af vælgere er enten på overførselsindkomst eller offentligt ansatte, er der selvfølgelig en vis fremdrift i Helles og Villys billige populisme.

    Jeg håber nu alligevel på, at dine visioner kun er tankespin i en mediestrategs håbefulde drømme, for det er jo dybest set det, I lever af, I journalister og mediestrateger, og hvad I ellers kalder jer, at nedgøre de regerende politikere og bygge nye op, for så at nedgøre dem og bygge nye op, som så skal nedgøres osv. osv. Det er jo på den måde, I skaffer noget at skrive om og dermed smør på brødet. God gammeldags seriøs journaistik har I jo for længst fået aflivet.

  6. Af lytteren lytter

    -

    metaltræthed?

    det må vist være proffessoren som lideraft metaltræthed, og så må regeringen nødvendigvis skiftes ud for han han læst befolkningemns følelser og appearance, derfor føler han sig som en gud.

    Men måske er det i virkeligheden opositionen som er metaltræt og ikke er kommet op at stå efter at poul nyrup rasmussen trumlede dem ned. Professeren tør bare ikke sige det af frygt for at blive fyret af sine blodrøde kollegaer.

    For mig at se er løkke fortsat sit store arbejds volumen bevidst og har lavet en lang række reformer som professoren åbenbart ikke har ser. Gud ved hvor ohg hvilken automat han har trukket sine eksamenspapirer. Det kan ikke være på universitetet. Manden er en skænsel for danske universiteter. Og metaltræt.

    Man burde kunne forlange at personer med en universitetsgrad var mere seriøse.

  7. Af lytteren lytter

    -

    Har professoren ikke råd til en barbermaskine?

    Eller ønsker han at optræde i kor med fundamentalistiske islamister og alle disse fremmede på blokke opfører sig frem med razistiske angreb på danskerne.

    Føj. Hvordan fanden er de blevt lukket ind i Danmark de fortjener ikke at være her. De tænker kun muhammed,selv om idioten/svinet er død en gang i det tolvte århundrede.

    Det ville være en gave til det danske samfund hvis de blev sendt hjem når de nu som de udtrykker sig er utilfredse med at være her. Tag passet fra dem.

  8. Af Peer Aagaard

    -

    Man må ikke håbe, at de borgerlige røster som kommenterer her er repræsentative for blå bloks vælgere. Var det tilfældet, ville antallet af hadske, underfrankerede borgere med ringe formuleringsevne jo være nærmest astronomisk.

    Tak for en god blog.

  9. Af Thomas Rasmussen

    -

    Vælgerne er trætte af disse gyllespredere fra bondepartiet Venstre og platuglerne fra De Konservative og Saxobankpartiet Liberal Alliance som vil smadre det velfærdssamfund som generationer har bygget op for at kunne give skattelettelser til millionærerne! VKO-regeringen er en af de mest uansvarlige regeringer i nyere tid. Trods mange år med opsving er det lykkedes for dem at køre landet i sænk. Aldrig har vi haft et større regeltyranni- og kontrolsamfund end i dag hvilket bevirker at den offentlige sektor i dag koster 74 mia. kr. mere p.a. end under Nyrup/Lykketoft! Jeg kan heller ikke mindes at vi har haft så mange uvederhæftige mennesker og åndspygmæer i en regering som i denne! VK vil indføre Europas højeste pensionsalder uden sikkerhedsnet og snakker også om at afskaffe eller skære i Folkepensionen, SU, børnechecks m.m. og indføre brugerbetaling på sygdom etc. Men afmægtige VKO gør intet ved de grundlæggende problemer, nemlig manglen på vækst, jobs, innovation m.m.!

  10. Af E. PLATZ

    -

    Fravælg regeringen, ikke blot på grund af metaltræthed!!

    Regeringen er ukonstruktiv, usamarbejdsvillig, uinspirerende. Den tænker ikke kreativt og mangler visioner og ideer.

    Det er derfor, jeg ikke stemmer på dem ved næste valg.

  11. Af Rasmus Hjordt

    -

    Hm… i 1998 troede alle også – et par dage før valget – at Nyrup var færdig. Det var næsten alle sikre på. Og lige nu er der måske stadig otte måneder til et valg. Det er laaang tid i politik.

  12. Af Knud Brønden

    -

    En regerings sidste dage?

    Det kan være nyttigt at drage historiske paralleller, når man vil analysere den aktuelle situation. Det kræver imidlertid, at man ikke har ideologiske farvebriller på og i øvrigt kan huske nogenlunde. Nyrup-regeringen var bagud i meningsmålingerne i stort hele dens sidste periode – kun en kanin op af hatten sikrede den endnu en periode, som blev trukket lige til stregen. Nyrup-regeringen var ude af trit med befolkningsflertallet i indvandringsspørgsmålet, og selvfølgelig var dette den væsentligste årsag til at vælgerne vragede den i 2001. Når der står en elefant i stuen, duer det ikke at nægte at tale om den.

  13. Af Benjamin Kurzweil

    -

    E. PLATZ, 19. februar 2011 kl. 11:27

    Enig med Platz.

    “…Regeringen er ukonstruktiv, usamarbejdsvillig, uinspirerende. Den tænker ikke kreativt og mangler visioner og ideer…”

  14. Af Benny Nielsen

    -

    Kan det undre nogen at L.L. ikke bliver genvalgt når man ser på den flok fjolser han omgiver sig med på sit ministerhold.

    Amatører, platugler,og ministre der burde søge psykologhjælp.

    Det værste er at alternativet med rød blok er endnu værre.

  15. Af Kim Ahlmann

    -

    Græsset er som bekendt altid grønnere på den anden side af hegnet og Løkke bliver derfor fravalgt.
    Alternativet er dog skræmmende ringe. Men det får vi så syn for og må tage konsekvensen af -i demokratiets hellige navn.

  16. Af Jens T

    -

    @Kim Olsen, det kan snildt være, at blå blok får mere end een periode i skyggen. For S-R tog det 8-10 år at komme tilbage (forudsat selvfølgelig at meneingsmålingerne holder til valgaftenen).

    Og med alle de skeletter, der vælter ud af skabene, kan der gå enddog meget lang tid, før Løkke og Co er tilgivet af svingvælgerne.

    Hvis VK skal have nogen chance for at vende tilbage allerede efter een valgperiode, bliver de nødt til at udskifte hele slænget og starte på en frisk.

  17. Af Bjørn Andersen

    -

    Hvis udlændinge politikken er så afgørende, som nogle af debatindlæggende hævder, kan man jo undre sig over, at DF ikke står til mere end 12 – 14% i meningsmålingerne!
    Jeg er gået samme vej som Morten Bay. Jeg var begejstret da Ny Alliance så dagens lys. Specielt Gitte Seebergs ”nok er nok” vakte min respekt. Desværre falmede begejstringen henover den efterfølgende valgkamp; Nassar Khadar som ikke kunne redegøre for partiets politik, og hans hysteriske udfald mod en Se&hør chefredaktør, Jørgen Poulsens fratræden fra Dansk Røde Kors imponerede mig heller ikke, ligesom en excentrisk fynsk milliardærs fantasifoster om en særlig lav Fyn-skat heller ikke var befordrende – nærmest lidt pinlig! Og da Ny Alliance blev til Liberal Alliance, og glemte alt om årsagen til deres fødsel, mistede jeg den sidste tro og respekt på en ellers udmærket idé.
    Så jeg vendte tilbage til de radikale! Jeg er grundlæggende set, et socialt-liberalt menneske. Jeg ville ønske, at det kunne lade sig gøre, at vi i Danmark fik en regering baseret på, først og fremmest, socail-liberale/konservative værdier, gerne med deltagelse af et ”Uffe Ellemann’sk” Venstre. Men så længe den nuværende regering baserer deres legitimitet på DF’s stemmer foretrækker jeg alternativet. Det kunne i øvrigt være interessant, at lade nogle økonomer gennemgå DF´s program, og forklare holdbarheden af dette.
    Jeg vælger, at henholde mig til Gitte Seebergs kloge ord, nok er nok!

  18. Af Hr Vestergård

    -

    Jeg tror også, at der kommer regeringsskifte.

    Men det er ikke fordi en ny regering har særlig meget at byde på. Det er fordi der er tale om en selvopfyldende profeti.
    Oppositionen og dens støtter har haft enormt stort held med at sige “vi vinder”, og hvis man bare kan få folk overbevist om at de er kommende vindere; jamen så vil mange vælgere stemme på dem alene af den grund. Det bliver en selvopfyldende profeti.

    Glimrende mediearbejde af oppositionen. Knap så flot politisk arbejde (hvor man bl.a. vil indføre diskriminerende, logisk inkongruente og grundlovsstridige kønskvoteringer).

  19. Af lars hansen

    -

    At Poul Nyrup skulle være alfaderlig er det værste vås jeg endnu har hørt i 2011. Faktum er, at han var mikrometre fra at tabe til Uffe Ellemann, men Poul fik lavet en aftale med en færing(Johannes Eidesgaard), som sikrede ham det sidste mandat. Denne usympatiske aftale sikrede Færøerne nogle ekstra hundrede millioner skattekroner. Ved systemskiftet i 2001 tabte Nyrup stort, fordi vælgerne var uenige i den af Nyrup og Jelved førte politik fsva. indvandrere. At Morten Bay ikke bedre har kunnet analysere sig frem til årsagen til systemskiftet i 2001 udstiller blot hans ligegyldighed.
    Jeg er næppe den eneste Berlingske-læser, som er lykkelig for at slippe for Anna-Sophie Hermansens navlebeskuende ligegyldigheder. Hendes afløser er tilsyneladende Morten Bay.
    Beklager, men jeg bliver ikke imponeret af, at Morten har været kandidat for parodien Ny Alliance, eller af at han bor i LA.
    Plat nedrakning af VK-regeringen er jo ellers Politikens yndlingsemne. Læsere af Berlingske må med rette forlange lidt mere substans og reel analyse.

  20. Af georg christensen

    -

    Du har bare ret.

    Ideologien i VKO regimet´s “narresut”, kan bare ikke gå op.

    Når et “samfund” ønskes privatiseret for højestbydende, og skatteindtægterne herefter bare flyde over i “udbytter”, eller måske, bare udebliver, kan det kun gå galt.

    Folket, finder måske lidt forsent ud af fidusen, det samme er det med barnet og “narresutten”.

    En dag, er det for sent, og så er det allerede gået galt.

    Det værste, er bare, at “taburet klæberne”, ikke er istand til at rejse sig med egen kraft, og derfor bliver hængende til sidste øjeblik. “Valget”.

    De minder lidt alle (i overført betydning), om mellemøstens diktatore.

  21. Af georg christensen

    -

    Du har bare ret.

    Ideologien i VKO regimet´s “narresut”, kan bare ikke gå op.

    Når et “samfund” ønskes privatiseret for højestbydende, og skatteindtægterne herefter bare flyde over i “udbytter”, eller måske, bare udebliver, kan det kun gå galt.

    Folket, finder måske lidt forsent ud af fidusen, det samme er det med barnet og “narresutten”.

    En dag, er det for sent, og så er det allerede gået galt.

    Det værste, er bare, at “taburet klæberne”, ikke er istand til at rejse sig med egen kraft, og derfor bliver hængende til sidste øjeblik. “Valget”.

    De minder lidt alle (i overført betydning), om mellemøstens diktatore.

    NB: Heldigvis ikke så blodige.

  22. Af P. Sørensen

    -

    @lars hansen:
    “Faktum er, at han var mikrometre fra at tabe til Uffe Ellemann, men Poul fik lavet en aftale med en færing(Johannes Eidesgaard), som sikrede ham det sidste mandat. Denne usympatiske aftale sikrede Færøerne nogle ekstra hundrede millioner skattekroner.”

    Det er ikke fakta, nej! Det er faktisk noget vås. Jóannes Eidesgaard havde lovet sine vælgere, ikke at deltage aktivt i dansk indenrigs politik. Han ville til sidst ikke vælte en socialdemokratisk regering. Mærkerligt standpunkt, ja, men hvorfor skulle en færøsk socialdemokrat, som hr. Eidesgaard var og stadigvæk er, støtte en Uffe Elleman fremfor Poul Nyrup? Hvori ligger en usympatisk aftale?
    Eidesgaard´s passive MF-rolle sås bl.a. da Eidesgaard ikke ville støtte B. Weiss som formand for folketinget, hvilket resulterede i, at to kandidater fik lige mange stemmer, og at en venstremand efterfølgende vandt lodtrækningen. Ikke noget der ligefrem bragte glæde i det danske socialdemokrati, kunne jeg forestille mig.

    I øvrigt fik Jóanes Eidesgaard ikke tildelt Færøerne nogle hundrede millioner, ved ikke at støtte Uffe Elleman. Bloktilskuddet blev mig bekendt ikke ændret i disse år.

    Hvis Lars Hansen havde nogle henvisninger til sine absurde påstande, ville det hjælpe debatten en hel del.

  23. Af lars hansen

    -

    @P. Sørensen, mig en glæde:
    http://www.b.dk/politik/uffe-ellemanns-haevn-over-faeroeerne
    Jeg kommer gerne med mere dokumentation.
    Nu kan støtte til Færøerne gives som andet end bloktilskud, fx kan det gives som øremærket støtte til infrastruktur.
    Jeg holder meget af Færøerne, og du har taget mit eksempel ud af en sammenhæng. Jeg brugte eksemplet for at påvise Morten Bays manglende viden om realpolitik og de faktiske forhold i årene op til systemskiftet i 2001.

  24. Af georg christensen

    -

    Det kan vi også leve med.

    Det ærger mig bare en lille smugle, at det slet ikke er Lars Løkkes skyld, men hans forgængers, også rasmussen med fornavnet “fjogh”, som ødelagde og nedlagde venstre.

    En “abekat”, i tyrannens klæder,som blev “generalsekritær”. Desværre stadig, kun et “fjogh”, kun til at grine af.

    At Lars Løkke, bare fulgte med, på “Abens” privatiserings landevej, er svær, at tilgive.

  25. Af Jens A.

    -

    Kommunisterne i rød blok mangler lige at oplyse borgerne/vælgerne om, hvor de yderligere vil blive brandbeskattet og vi snakker om et tocifret milliardbeløb. Sådant et marxistisk fup-foretagende bliver ikke valgt – metaltræthed hos den nuværende regering eller ej. Ét er meningsmålinger noget helt andet er krydset på valgdagen.

  26. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Morten Bay, 17. februar 2011 kl. 21:57)

    Er det med vilje, at jeg trods to forsøg – holdt i en yderst sober tone – tilsyneladende er afskåret fra at besvare et til mig rettet indlæg på din forrige blog:

    http://mortenbay.blogs.berlingske.dk/2011/02/14/send-religionerne-pa-plejehjem/

  27. Af P. Sørensen

    -

    @lars hansen: en borgerlig og en socialdemokrat blev valgt på Færøerne dengang. Det borgerlige mandat, Óli Breckmann, støttede blå blok. Jóannes Eidesgaard ville ikke vælte en rød regering. Intet som helst forunderligt eller usympatisk i det.

    Uffe Elleman dokumenterer heller ingenting i sit indlæg. Det er i bedste fald konspiration.

    Hvad angår “at Jóannes tog sig godt betalt”, så henvises der formentlig til banksagen. En undersøgelse blev dengang iværksat, med en jurist Grønborg i spidsen, som konkluderede, at den danske stat og Den Danske Bank havde været urimelige og gjort en anden part uret. På baggrund av denne faglige undersøgelse fik Færøerne erstatning. Eidesgaard sad dengang i opposition på Færøerne, og mig bekendt findes der ingen aftale, om at det færøske hjemmestyre skulle få penge, hvis hr. Eidesggard fortsat ikke ville vælte en rød regering. Så ja, lars hansen må gerne komme med mere dokumentation.

  28. Af Anders Sørensen

    -

    Udover følelserne, så kunne man vel også antage, at en kollosal vækst i antallet af offentligt ansatte og i folk på overførselsindkomst kombineret med S og SF dygtige politiske appellering til lige netop disse megagrupper har noget med sagen at gøre , eller? Sjovt nok passer den pt. forventede stemmeandel til rød blok nærmest lige nøjagtig til den procentdel af befolkningen, som lever af det offentlige på den ene eller anden måde. Tilfældigt? I think not!
    Men konklusionen/konsekvensen er sikert god nok. Vi får en rød regering og deraf følgende lav vækst,sakken bagud i velstand og kæmpe underskud til betaling i betaling i fremtiden. Jeg accepterer det og lever med det. Vi sørger for at få solgt huset, indkasseret gevinsten, giver børnerne en international uddannelse, og kommer ud af klappen, før det er for sent.

  29. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Statsminister hr Lars Løkke er imod parallelsamfund.

    Fint, her er et sted VK-regeringen kunne tage fat på: Bankerne!

    Selskabsskatten i Storbritannien er på 28%, men flere banker i Storbritannien, har ikke betalt meget mere end 1% eller 2% i skat; en skatteprocent som man havde i Danmark i 1860.

    I dag er det bankernes grådighed, som er det store problem for samfundet: Både når bankerne taber penge (hjælpepakker), og når de laver profit (2% i skat).

    Hvordan har V og K i Danmark, handlet i denne sammenhæng?

    Storbank ryster Storbritannien:
    http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2345507.ece

    I 2009 betalte Barclays Bank 113 mio. britiske pund i selskabsskat. Samme år havde banken et overskud på 11,6 mia. britiske pund, skriver The Guardian.

    I Storbritannien er selskabsskatten 28 pct., og oplysningerne om bankens skatteforhold har rystet politikere og skatteaktivister.

    “Det beviser, at bankerne lever i et parallelt univers. Hvis bankerne betalt deres rimelige andel i skat, kunne vi undgå de værste nedskæringer og hjælpe dem, der er blevet ramt hårdest af den finansielle krise,” siger Max Lawson, der er kampagneleder i bevægelsen Robin Hood Tax Campaign, til The Guardian.

  30. Af Jørgen petersen

    -

    At dømme efter diverse kommentarer synes graden af venstreorienterethed at være omvendt proportional med intelligensniveau!

    The self-righteous, narrow minded confidence of the left wing who absolute believe in their correctness is amazingly. It’s kind of superstition.

  31. Af Jørgen petersen

    -

    Et citat af Aksel Larsen: “Man skal ikke løfte fanen så højt, at benene ikke kan nå jorden.”
    Så sandt, så sandt!

  32. Af Ejler Ottesen

    -

    Du har ellers fået rørt godt op i Andedammen.

    Hvordan bærer du dig af som kommunikationsspecialist med at få folk til at holde den gode tone i denne debat?

    Har du tænkt over at skrive en blog om hvordan den såkaldte velfærdsstat fremover skal financieres, da procentuelle skatteforøgelser formentlig kun vil forstærke faldet i skatteindtægterne og yderligere forøge statens underskud.

  33. Af Elmer Pedersen

    -

    Enig. Den sorte alliances tid er endegyldigt forbi, og nu venter vi kun på, at Løkkemand tager mod til sig, og udskriver det valg de fleste så utålmodigt venter på. Hvor meget desværre tyder på, at det alligevel ikke sker i foråret pga. den sorte klubs meget dårlige meningsmålinger.

    Og set i et kig tilbage i tid. Så er det mig stadigvæk en gåde, hvorfor et flertal i befolkningen valgte Foghs borgerlige blokpolitik, fremfor Nyrup regeringen, som vitterligt var langt bedre og slet ikke var rodet ind i det skandalemorads, vi efterfølgende har måtte leve med !

  34. Af Morten Bay

    -

    @John Ulrich Poulsen: Af en eller anden grund var de to indlæg røget i blog-systemets spam-filter sammen med et par andre indlæg. Det burde nu være rettet.

    @Alle andre:
    Wow, hold da op en retorik, der pludselig kommer på banen. Flere af jer går ad hominem ved at skrive ting som Jørgens “At dømme efter diverse kommentarer synes graden af venstreorienterethed at være omvendt proportional med intelligensniveau! ”

    …der dog også blive modsvaret af den anden fløj: “Man må ikke håbe, at de borgerlige røster som kommenterer her er repræsentative for blå bloks vælgere. Var det tilfældet, ville antallet af hadske, underfrankerede borgere med ringe formuleringsevne jo være nærmest astronomisk. “, som Peer skriver.

    Det sjove er – og her må mine tillærte kommunikationsevners mangelfuldhed sikkert lægges til last – at næsten INGEN af jer forholder jer til det, jeg rent faktisk skriver om.

    Bl.a. Lars Hansen argumenterer som om, det er en politisk analyse, jeg har lavet. Det er det ikke – det er der andre, der er meget bedre til end jeg. Indlægget skulle blot sætte i perspektiv, hvad det ville være for nogle parametre, der ville være gældende, hvis nu det netop IKKE var ideologi, realpolitik og rationel argumentation, der afgjorde det kommende valg i Danmark. Havde jeg ønsket at lave en reel politisk analyse havde jeg naturligvis taget andre, mere faktuelt baserede midler i brug.

    Jeg har derimod skrevet om en tendens i Netværkssamfundet (som er hovedemnet for bloggen), som jeg finder interessant – nemlig at neurovidenskaben har påvist, at irrationelle, følelsesorienterede argumenter spiller en vigtigere rolle i beslutningsprocesser end tidligere antaget. Og at dette også gælder i politiske sammenhænge, når vi stemmer.

    Mht. min viden om dansk realpolitik: Jeg kan sagtens huske gyservalget i 1998, og især avisforsiden med en smilende Uffe og ordene “Den er hjemme!”. Det er dog mit blogindlæg fuldstændigt uvedkommende.

    Jeg skriver jo NETOP om, at meningsmålinger og realpolitik i virkeligheden ikke spiller en ret stor rolle, hvis man altså skal tro neurovidenskaben.

    Jeg vil i øvrigt i den sammenhæng gerne henvise alle jer, der diskuterer 1998-valget til Wikipedia:

    http://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsvalg_1998

    …Så kan I jo se, om jeres viden om emnet giver anledning til rettelser på det brugerdrevne leksikon.

    Mht. 2001-valget og indvandrerdebatten: Den var rigtig nok en stor del af årsagen til Nyrups nederlag, ligesom efterlønsfadæsen fra den forrige periode stadig hang ved…HVIS man altså skal tro, at ideologi og rationel, politisk overvejelse spiller den væsentligste rolle i vælgernes beslutningsproces. MIN pointe er, at neurovidenskaben nu viser, at dette slet ikke er tilfældet. Og hvis det er korrekt, så var det nok snarere tilfældet, at danskerne simpelthen havde gloet længe nok på Nyrup og hans hold og ville have noget andet, nærmest uanset hvem det var. Uanset argumenterne, ville Nyrup tabe det valg, hvis man skal tro neurovidenskaben. Ligesom Lars Løkke vil tabe det næste.

    Endnu en gang vil jeg gerne opfordre jer alle til at læse artiklen om neurovidenskabens syn på, hvordan vi stemmer, her: http://brain.oxfordjournals.org/content/131/2/591.full

    Pointen med afslutningen af mit indlæg er jo også at stille spørgsmålstegn ved beslutningstagerne og kommunikatørernes strategi i blå blok. Hvis neurovidenskaben har ret, skal der skiftes helt ud i persongalleriet på blå stue, formodentlig inklusive statsministerkandidaten. Og der skal tilmed tænkes i nye regeringskonstellationer, alene for at få nye ansigter, man følelsesmæssigt kan forholde sig til, på banen.

    Måske har neurovidenskaben slet ikke ret. Måske skal man slet ikke undervurdere niveauet af den politiske debat omkring kaffebordet hjemme i stuerne. Mit blogindlæg var såmænd bare et forsøg på at indskyde et moderne, videnskabeligt perspektiv i debatten. Men det er der ikke rigtig nogen af kommentatorerne der forholder sig til, og det kunne ellers være møgspændende at tage fat på den debat! Nogle bud?

    Morten

    P.S.: Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der midt i hele Ny Alliance-fadæsen fandt ud af, at projektet havde usunde rødder. Jeg tæller det som et af mit livs store fejltagelser. Men som klassisk, Rawlsiansk socialliberal vil min støtte altid ligge der, hvor Rawls’ tanker bliver bedst repræsenteret. Og det var på det tidspunkt ikke hos R, der siden har forbedret sig (Nu mangler de bare udskiftninger på folketingsgruppens formands- og næstformandsposter). Men rød vil jeg fandeme ikke kaldes, ligesom jeg meget nødig vil tages til indtægt for Ulla Østergaards mediestrategi, der var en af de direkte årsager til NAs undergang.

    Nu videre til et blogindlæg om Bertel Haarders mediestrategi 🙂

  35. Af lytteren lytter

    -

    Det er morsomt at læse den røde bloks sammerend af personer som intet andet har at sige end at regeringen er uduelig og at den har fejlet.

    Og at alle deres politiske modstandere efter deres mening stort set stemmer på Df som efter deres mening burde udelukkes af politik.

    Ja hvor langt er de egentligt kommet på venstrefløjen siden 2001?

  36. Af lytteren lytter

    -

    @Morten bay

    Det er sjællent at se at nogen blok-oprettere skriver en forklaring efterfølgende.

    Så tak for det.

    Din kommentar kl 19.54 var faktisk meget spændende.

    Men måske er vi et par stykker som har venstrefløjens kommentarer og lidt praktisk politik
    i tankerne. Og ikke forstår dette neurovidenskaben og hvor det kommer ind i praktisk politik. Men måske skulle man også forske i hvad der sker på venstrefløjen sådant rent neurovidenskabeligt.

    Men den megen kritik skyldes nok at du tager fejl på en lang række punkter som du ikke ville gøre hvis du delte skæbne med mange som kommenterer på blokken, eller medte dig ind i et parti.

    Men måske halter neurovidenskaben lidt bagud. Selv Stalin måtte erkende at han ikke kunne planlægge alt.

  37. Af lytteren lytter

    -

    @Morten bay

    Nyrup tabte fordi han førte en svinsk arbejdsløshedspolitik.

    At mange af staben var uduelige og skulle skiftes ud.

    At han ikke turde sige marianne jelved imod.

    Efterlønnen.

    At han ustanseligt udtalte at pensionisterne ikke skulle havde mere end de havde.(godt og grundigt udsultet)

    At ha¨n var psykisk ustabil og træf mærkelige beslutninger. Hvilket han stadigt gør. Var paranoid.

    Jeg tror ikke der er nogen der elsker VK regeringen overhovedet men har vi andre valg?

  38. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Blogs er blogs er blogs. Niveauet på b.dk’s blogs har klart været pludseligt faldende i forbindelse med b.dk’s katastrofale relancering, hvor mange af de tidligere, både meget vidende og underholdende, bidragydere enten har tabt lysten til at deltage eller er blevet direkte bortcensurerede. Det var sjovt, så længe det varede. Noget tilsvarende fandtes ikke andetsteds. Frisindet kender sine grænser.

  39. Af ole desler

    -

    Kære Morten

    Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves og dine synspunkter er dumhed.

  40. Af Mark Hansen

    -

    Du har sikkert ret. Desværre så har den nuværende regering det seneste 1½ års tid jo heller ikke ligefrem gjort det sværere for dem.

    Så må alle dem, som er så tossede at stemme på S/SF og de Radikale jo tage følgerne af alle fortielserne, og den manglende sans for økonomi på venstrefløjen. Jeg glæder mig allerede til at høre deres forklaringer på, hvorfor at de må sætte skatten op, skære ned i det offentlige og dermed antallet af offentlige ansatte. Alt det som de påstår, at de vil tale sig til rette med fagforeningerne om (uden i øvrigt at have taget deres modparter arbejdsgiverne med på råd), som i øvrigt har travlt med at sige, at de skam ikke ønsker 12 minutters længere arbejdstid, i hvert fald ikke nu hvis det står til FOA og Dennis Christensen(tror jeg det var). Så ja luftkastellerne på venstrefløjen står for fald, når de desværre kommer til magten.

    Selv frygter jeg, at vi kommer tilbage til Ole Espersen og Bernhard Baunsgaards dage, hvor dømte kriminelle skulle have mildere straffe, og flygtninge skulle have mere eller mindre fri adgang til Danmark. Ikke mindst nu hvor pointsystemet er blevet lagt for had, selvom det indeholder mange gode elementer, hvis ikke det var for de tossede stramninger, som ikke mindst DF fik indført i forbindelse hermed.

  41. Af Ønskeseddel til Helle — Netværkssamfundet

    -

    […] skete det, der ikke kom som en overraskelse, men dog alligevel var glædeligt: Midten vendte tilbage i dansk politik. Med 2011-valget skete der […]

Kommentarer er lukket.